onsdag, december 30, 2009

Slutningen er nået

0 kommentarer til mine indlæg

kalender 2009Så er 2009 ved at være brugt op. Kalenderen for 2010 hænger allerede klar bagved.

Hvis det skal gøres op, ja så har vi nået meget i dette år.

Hjemmet er fornyet med nyt køkken, renovering af garagen, oprydning rundt omkring

Festerlige sammenkomster af forskellig art, 2 konfirmationer, mange fødselsdage også runde

Musikarrangementer er det også blevet en del af

Ferierne startede med den årlige tøsetur med veninden, campingferie, Langelandsfestival

Tenna startede til ridning i marts, halvpart på Sunshine (hesten) august, for i december at få helpart. Hun har også skiftet skole. Er kommet i pupeteten………….

I jobbet som praktikvejleder har jeg haft mange elever, 13 stk er det vist blevet til.

Mange dejlig venner set, gamle bekendtskaber genoptaget og familien har også haft sin plads.

Vores andet hus blev til sidst lejet ud. Dog først en gennemgribende istandsættelse i form af rengøring og malerarbejde efter tidligere lejere.

Køkkenhaven var dog et flop i år, fik vist ikke vand nok……..må gøres bedre i 2010

Alt dette og meget mere har hændt i vores familie 2009. Kalenderen for 2010 er allerede ved at bliv fyldt med aftaler, arbejdsplaner, konfirmation osv.

lys i køkkenvinduet

mandag, december 28, 2009

Hindbærlikør

0 kommentarer til mine indlæg

Jeg vil lige dele denne opskrift på likør med Jer derude – fandt opskriften i et blad i sommers. Den smager helt vidunderligt. Vi har budt af likøren i julen til gæster og juleaften fik vi den til ris álamanden (ingen af os er vilde med kirsebærvin)

HindbærlikørDer skal bruges:

1 kg modne hindbær – andre bær kan sikkert bruges. Friske eller frosne det er underordnet.

750 gr sukker – kan evt mindskes lidt

7½ dl vinsprit – jeg købte en billig vodka i Netto

Bærrene skal være renset og drysses ned i et stort henkogningsglas med sukkeret.

Vinspritten hældes over dem, og glasset lukkes omhyggeligt som til henkogning. Så stilles det hen i 3 – 4 uger, hvor det af og til rystes godt, så sukkeret bliver helt opløst i saftspritten.

Efter 3 –4 uger åbnes glasset og likøren sies fra gennem et klæde. Fyldes på rene flasker (med patentlåg). Det lagres indtil brug.

Hindbærkvaset kan opbevares i tæt tillukkede glas til brug i kager eller som tilbehør til fx is.

p.s. jeg fik ca 2 flasker ud af denne portion

Dagen gik med vasketøj

0 kommentarer til mine indlæg

Vaskemaskinen har snurret hele dagen, tørretumbleren klarer noget af tøjet og resten hænges på stativet som står i garagen.

Vasketoj

Det er vel nok dejligt at rummet er ved at være færdigt, vi skal lige have hentet det sidste ind og så skal jeg male vindueslysninger samt paneler.

Der er ikke noget bedre end at nå til det punkt hvor man næsten er færdig. Det er fra væggene er blevet malet, hvor man kan begynde at få en fornemmelse af hvordan det færdige resultat bliver.

Jeg har altid kunne se for mig hvordan det vil ende med at se ud – men at nå der til er sjovt. Undervejs er der ofte noget uforudset eller andet som skal ændres, men i det store hele ved jeg med mig selv hvordan det bliver.

Kom lige i tanke om at jeg jo også mangler at sy gardinerne – men det må vente til bordet kommer ind, for så kan jeg sidder derude i garagen. Så er der ikke så langt, når der skal måles osv. Stoffet til gardinerne købte jeg for nogle år siden i Ellos – det var meningen at jeg skulle bruge det i udestuen som panelgardiner. Men det blev alt for kompakt og jeg gemte stoffet væk. Men nu skal det frem.

Så gik den jul

0 kommentarer til mine indlæg

Nu er julen forbi og det er næsten hverdag igen. Jeg har været på job hele julen, så der har ikke været så meget tid til afslapning. Desuden har jeg også haft et maveonde, men er nu frisk igen.

Julen blev fejret hos søster og svoger i Ølsted med hele min familie.

Søster og svogers juletræ 2009

Nick vil aldrig have taget billeder – men her er han alligevel fanget af svoger og jeg. Det er nu en flot søn syntes jeg. Han havde skjorten på som han fik i adventsgave og slipset han selv havde købt d. 22/12 da vi var ude og købe de sidste julegaver.

Nick & svoger Mogens

Juleaften i Ølsted 2009Ved ikke hvorfor de ser så alvorlige ud – men vi havde nu en ganske hyggelig juleaften. Med dejlig and og hvad der hører til.

søndag, december 20, 2009

Indkøbstur

1 kommentarer til mine indlæg

Var i slotsarkaderne Hillerød, nu skulle jeg have gang i julegave indkøbene. Der var rigtig mange som havde fået samme ide.  Jeg skulle køre lidt rundt før der var en ledig p-plads. Nu er de indkøbte gaver pakket ind, der er styr på gave-listen

Slotsarkaderne Nu er jeg nået halvvejs – må afsted igen i morgen. Tenna og Nick vil også have jeg skal med dem ud og købe gaver. Men så skal vi også tidligt afsted, inden der er alt for mange mennesker.

Ellers er dagen Bent og min 9. års bryllupsdag. Vi har ikke fejret den på nogen særlig måde, men hygger os. Har købt brændte mandler i byen i dag – 1 kg det er en familiepose. De er sammen med slik, nødder og friskbrygget kaffe på bordet. Vi har tændt adventskransen – så nu kan vi sidde her i varmen og nydde 4. søndag i advent.

Tenna har været til juleafslutning på rideskolen og haft en dejlig dag med sin hest Sunshine. Eller det vil sige hun har en helpart på hesten, det er Preben som ejer den. Glæder mig til at se foto, hesten skulle have nissehue på med huller til ørerne. Hun havde haft en dejlig eftermiddag, men er allerede ude af døren igen.

Nu er hun i kirken med kirkekoret, der er aftengudstjeneste i Skævinge kirke. Hun er glad for at deltage i koret og har været med siden hun var 7 år. Skævinge Kirke

Nick kommer snart hjem fra jobbet. Så han er nok sulten, han ringede og ville have sat vand over, så han kan lave pasta. Bent griner, for selvfølgelig vil mor gerne gøre det for sin “lille” skat, det mener Bent ikke jeg kan sige han er halvanden hoved højere end jeg. Men der tager er han helt fejl, for det vil altid være min lille dreng.

torsdag, december 17, 2009

Hjemmedag

0 kommentarer til mine indlæg

Da vi vågnede til morgen var det ikke muligt at køre nogen vegne pga. snedriver. Når man bor så langt ude af væk, så må man finde sig i at det fyger til med sne.sne 2

Bent fik traktoren frem og satte ploven på, men det var ikke muligt at køre i personbil kom han tilbage og meddelte. Naboen havde svært ved at komme ud i sin firhjulestrækker. Så det endte med at Tenna, Nick og jeg blev hjemme. Bent tog traktoren på værkstedet.

sne 1Tenna gik en tur med kameraet, hun fik nogle flotte vinterbilleder.

Men nu her hvor det er blevet eftermiddag, ser det ikke så værst ud. Bent og Tenna er taget til Herlev for at hente farmor. Hun udskrives i dag, efter 1½ uges indlæggelse. Nu kommer hun hjem til julen og der kommer hjemme sygeplejerske, så alt skulle være på plads.

 

Kan vi rykke julen 1 uge

0 kommentarer til mine indlæg

For jeg er ikke klar !

IMG_1763a Jeg har -

ikke købt julegaver endnu…..

næsten ingen julepynt fremme……

ikke fundet julehumøret frem……

osv.

Men kigger jeg ud af vinduet, så er det det mest vidunderlige julevejr. Med sne i rigelige mængder, træerne hænger med grenene af deres tunge vægt af sne. Lyset i juletræet anes gennem snepuderne der har lagt sig. Så mon ikke den rette stemning kommer.

Jeg har heldigvis fri fra fredag og frem til den 24. december.

I aften har jeg lavet kiksekage – det er mange år siden jeg sidst lavede en sådan. Men heldigvis havde jeg gemt opskriften.

kiksekage_bld  

Kiksekage

3 æg – 125 gr. kakao – 150 gr. flormelis – 250 gr. palmin – ca. 30 kiks (firkantede)

Æg, flormelis og kakao piskes sammen. Palminen smeltes ced svag varme og når den er let afkølet, piskes den sammen med kakaomassen.

I form foret med bagepapir lægges nu et lag kakaomasse skiftevis med et lag kiks – kakaomasse i bund og top.

Kagen sættes til afkøling i køleskab, hvorefter den er klar til servering.

Jeg bruger altid en rugbrødsform, men andet kan anvendes. Jeg har altid brugt denne opskrift – tror nok den stammer fra kiksepakkerne før i tiden. Min farmor brugte vist også denne opskrift.

mandag, december 14, 2009

Den første sne

0 kommentarer til mine indlæg

Så kom den første sne, det drysser lige så stille ned. Har lige været ude for det skulle jeg bare have et foto af. Så må vi se hvor meget der kommer i løbet af dagen.

IMG_1766Da jeg gik der med kameraet, fik jeg set at rådyrene var ude. Det er de samme som kommer hver dag, formentlig en mor med sine unger. Vi ser dem som regel om morgenen og aftenen.

De kan godt være lidt vanskelige at se på fotoet, men jeg kan ikke komme nærmere for så flygter de ind i mellem træerne. Så I må nøjes med et hvor man lige kan se dem i det fjerne midt på fotoet.

IMG_1770

søndag, december 13, 2009

Søndags-sysler

0 kommentarer til mine indlæg

Vi er i fuld gang med at færdiggøre garagen, i går samlede vi skabe og Bent færdigmonterede lampeudtagene. Vi har også fået skoskabet samlet og opsat. Nu er det til at se enden på projektet.

IMG_1758   IMG_1759

IMG_1760    IMG_1761

Det kniber mere med at få julepynten fundet frem, men det bliver da til lidt hist og pist. Jeg har heller ikke købt julegaverne endnu, men der er da stadig lidt til jul endnu.

Det vigtigste er at juleænderne er købt, søster skal stå for juleaften. Så det eneste jeg skal er at fragte ænderne over til hende. Så må resten komme, jeg har heldigvis nogle fridage op til juleaften.

IMG_1765

fredag, december 11, 2009

Granatæblesirup

0 kommentarer til mine indlæg

Jeg har en veninde som altid er så betænksom. For nogle dage siden var vi på juletur, jeg fortalte om at jeg havde læst om Granatæblesirup og ville prøve at købe en flaske – det skal købes i indvandrebutikker. Men desværre fandt vi ingen.

Så i går tikkede en sms ind nu havde hun købt en flaske til mig, efter hun havde været hos kiropraktoreren. For overfor klinikken lå der en butik som forhandlede denne sirup.

For et stykke tid siden købte jeg Camilla Plums “Jul” og i denne er der flere opskrifter med granatæblesirup. Bogen er for øvrigt vældig inspirerende og det er helt sikkert at der er flere opskrifter som skal afprøves. I bogen er der beskrivelser af flere spændende ingredienser. Det gør bogen til andet end bare en kogebog.

263_frontpage_400x400Men lige nu skal jeg finde på noget hvor det indeholder siruppen. Så hvorfor ikke prøve med noget and, jeg ved godt vi nærmer os jul, men jeg tror jeg smutter forbi netto og køber andebryst i morgen.  Jeg har for øvrigt flere af Camilla Plums bøger, efter min mening forstår hun at anvende de gamle opskrifter/metoder  men med et tvist, der gør det nutidigt.

tirsdag, december 08, 2009

Jeg er her endnu

0 kommentarer til mine indlæg

Det er snart lidt siden jeg har været herinde. Men der er sket så meget og jeg har ikke haft tid, når der har været tid har trætheden overmandet mig.

Lige nu sidder jeg på Herlev Hospital på 10.etage og kan kigge ned/ud på livet udenfor. Jeg følger min svigermor som er i et behandlingforløb. Og jeg har den sidste uge kørt mellem hjemmet og hospitalet.

Men ellers er tiden gået med julefrokost med mine kolleger i fredags, sjov og underholdende fest. Vi var ca. 50 personer, for mit vedkommende sluttede sluttede festen ved 1.30 tiden om natten. Da var jeg så træt at jeg ikke orkede mere.

Jeg har også malet “garagen” færdig, så der bliver rigtig fint. Bent mener det bliver det flotteste bryggers han nongensinde har set :-)) Nu skal der monteres skabe og sættes lister/paneler op. Min vaskebænk er kommet på plads og vaskemaskine er sat ind. En mindre detalje var dog at Bent var kommet til at tilslutte det varme vand, men heldigvis skete der intet med tøjet. Men lur mig om ikke jeg må have set helt forkert ud, da dampen væltede frem fra vaskemaskinen imod mig, da jeg åbnede lågen. Han fik hurtigt monteret den kolde slange istedet.

Jeg har også været på juletur til Helsingør i går mandag, med veninden og vores piger. Det er andet år vi tager på denne tur, men i år blev vi snyt for juletorvet. Da vi kom til pladsen, var der kun et bjerg af brosten og ingen boder, juleguialander, duft af gran, glögg osv. Senere fik vi set at det var flyttet til havnepladsen, men da var tiden gået. Nå men vi fik da spist på Vivaldi, som er et hyggeligt sted og så gik turen hjem igen. Alle var trætte efter en lang dag.