søndag, december 29, 2013

Her går det godt

0 kommentarer til mine indlæg
Men jeg får ikke skrevet så mange indlæg her på siden som jeg kunne tænke mig.


Vi havde en dejlig jul og juledage - med gæster og julebesøg, så juledagene gik hurtigt. Det var nok af mad, hygge og dejligt samvær med familien.
Så vores julekonto var fyldt helt op for i år :-)

Jeg havde en enkelt arbejdsdag fredag og her i weekenden er julepynten gemt væk for denne gang. Nu gælder det nytårsaften, som skal afholdes her i huset med venner og unge mennesker.
Så jeg er gået i gang med forberedelserne til forhåbentlig en skøn middag.


Jeg er ved at lave gravet laks - det er anden gang jeg prøver. Den første gang var med stor succes her i det lille hjem. Så nu prøver jeg igen, så må vi se om gæsterne syntes det samme.

Jeg kan anbefale at prøve, det er meget enkelt og ligetil. Her kommer opskriften eller metoden skal jeg nok hellere skrive.

Gravet Laks
Laksesiderne skal have være frosset pga. de grimme sildeorm.
Så renses de for ben - kan evt. gøre med en pincet, bare væk med dem.
Tør laksesiderne af med køkkenrulle.
-
Der laves en blanding af:
1½ spsk. sukker
2 spsk groft salt
kværnet hvid peber

Rør denne blanding sammen i en lille skål, så er det nemmere at bruge.

Et stort bundt dild, skylles - hvis man har lyst kan det hakkes. Jeg bruger det uden at hakke, så er det nemmere at fjerne senere.

I et fad drysses lidt at salt/sukker blandingen og laksen lægges herpå med skindsiden nedad.
Drys derefter laksen med næsten alt salt/sukker blandingen, fordel dild over og læg den anden siden med skindsiden opad.
Drys med den rest at salt/sukker blandingen som blev gemt.
Dæk fadet med film og stil den køligt - de næste 2 døgn.
Undervejs vendes laksesiderne på fadet.

Når de 2 døgn er gået skrabes dild og salt/sukker blandingen af og laksesiderne er klar til at spises.
Nogle steder står der at man skal stille noget tungt ovenpå, men det går også fint uden.
Super nemt og lækkert :-)


Ønsker alle et 
Godt Nytår

onsdag, december 11, 2013

Tiden bare går og går

0 kommentarer til mine indlæg
Det er ved at være lang tid siden jeg var aktiv herinde. Men sådan er det jo når man er afsted hver dag, det er mørkt når man kører og kommer hjem.
Når de daglige gøremål og andet er klaret, ender vi gerne foran tv eller noget helt andet og så kommer jeg ikke altid videre med det som jeg havde tænkt :-)

Men heldigvis har jeg en ugentlig fridag, den er godt nok brugt til meget andet end hjemlig hygge. Der har været ting og sager som skulle klares ude af huset. 
Fx havde Bent fået den ide at det skulle være nu vi skulle tømme maskinhuset og sende majetærsker, transportør osv. til skrot.
weekender og fridage er gået med at skille maskinerne - komme dem i containere, samtidig var det min opgave at finde og tømme gemmerne for gammelt jern som kunne komme samme vej. Meeen...... vi kan godt fylde en container mere :-))


Fra morgenstunden i torsdags var jeg i køkkenet - der blev stegt sild. Vi skal have dem med til vores årlige julefrokost med campingholdet.

























Det er af den gammeldags slags - med eddike rørt med sukker, salt og peber efter egen smag. Eddikelagen overhældes de stegte sildefileter som er vendt i groft mel, krydret med salt og peber. Sådan har jeg lært det - dog er det en lidt sødere udgave end den jeg fik i min barndom.
De står og trækker i lagen i køleskabet - det er en enkel ret og meget nem at tilberede. 
Eneste minus er at lugten fra stegningen - men "pyt" det smager jo dejligt med groft rugbrød :-))

lørdag, oktober 26, 2013

En af de dage......

0 kommentarer til mine indlæg
Jeg vågnede med en frygtlig hovedpine. Kom vist alt for sent i seng og sovet uroligt hele natten......øv altså - men heldigvis er det få gange det sker.
 
Dagen er heldigvis min og jeg har ikke noget som skal klares i dag.
Så det bliver vist i småtingsafdelingen og en lur på sofaen i eftermiddag - mon ikke det hjælper.
 
 Flere og flere blade sendes en tur på plænen, men de får lov at ligge nogle dage endnu - for der kommer flere og vi kan lige så godt fjerne så mange som muligt på en gang.
Men Hamilton syntes det er sjovt at løb/glide gennem laget af blade i bunden af haven, når der spilles bold. Så nogen syntes bladene er sjove :-)
 

 
Nu vil jeg smutte en tur forbi vaskemaskinen og se om ikke den skulle være klar til en ny runde.
 

En vidunderlig lørdag til dig og dine

onsdag, oktober 16, 2013

Det vi ser i tv

0 kommentarer til mine indlæg
Kan ikke lade være med at komme med lidt bemærkning til et tv program som jeg så i går...

Det handlede om de små knolde - kartofler
Her i huset spiser vi og har altid spist mange kartofler - ikke kun som kogte.
Det er en on/off grøntsag som mange åbenbart ikke spiser jævnligt og Sundhedsstyrelsen ikke mener skal være med på listen sammen med pasta og ris.

Sikke noget pjat - Bitz og Frisk kommer da også frem til at kartofler hverken er værre eller bedre. Men konstatere at der er meget stivelse og mange anvendelsesmuligheder for disse knolde.

Her i huset bruger vi den helst med skrællen på og de er nemme at rengøre hvis man er så heldig at kunne købe dem frisk i en gårdbutik. I dagligvarebutikkerne kan man også finde gode knolde - nogle bedre end andre. Eneste ulempe er at de er tunge at slæbe hjem og fylder en del - især hvis man køber ved gårdsalg. Men det kan godt svare sig, for jo større portion jo billigere.

Vores børn har også altid spist kartofler hvis ikke de kunne lide noget at det andet som blev serveret, så når man kom i byen var vi næsten altid sikre på at de fik bare lidt mad.

Hos os er kartoflerne bedst når de har fået en tur i ovnen evt sammen med andre rodfrugter - men mindre kan også gøre det. Hvem syntes ikke at det er lækkert med en kartoffelmad og det kan da også være lidt længere fremme end kun de nye knolde.

Hvis der mangler inspiration kan der nemt Googles lækre opskrifter -
 prøv bare der kommer mange forslag.

tirsdag, oktober 15, 2013

Snart klar

0 kommentarer til mine indlæg
til vinteren - har stuvet næsten alle havemøbler osv. væk af vejen.
Men der er enkelte ting så må blive ude - da det fylder og er for tungt til vi gidder at slæbe rundt med det.

Nu er der så bare lidt havearbejde og en masse blade - så er vi helt klar....... men vi afventer lige at de fleste af bladene er faldet og så kører vi en eller rettere flere ture med græsslåmaskinen   



lørdag, oktober 05, 2013

Krims-krams og dyr til fryseren

2 kommentarer til mine indlæg
Som lovet kommer her foto af loppe-indkøbene fra sidste weekend :-)


Denne vægt med navnet Karen - blev købt på vejen hjem om søndagen. Jeg havde set den dagen før under et bord på loppemarkedet og var ikke sikker på om den skulle købes - men kunne ikke få den ud af hovedet, så vi kørte forbi og den blev min for 50 kr. Ved ikke hvor gammel den er, men jeg syntes det var et godt køb - i Nordsjælland havde prisen nok meget en anden.

 Det blev også til et fad til samlingen, med lidt blåt i kanten - det har været i brug og er en god størrelse købt for en 50`er


Potten fandt vi udenfor, så jeg måtte tilbage og købe - 15 kr sagde manden på loppemarkedet og jeg protesterede ikke. Kan nok bruges til en blomst eller andet sjov.


7 glas med guldkant til min lille samling - så kan bordet blive fint til julen eller andre lejligheder. Ingen skår eller andet købt for 100 kr - ved ikke men jeg syntes det var rimeligt. Manden ville ellers have 20 kr stykket.....

 Så jeg syntes at det var fine loppefund til gode priser og manden på loppemarkedet var til at "handle" med. Her i Nordsjælland er priserne ikke i det leje og det er ikke altid man kan forhandle om prisen :0

Men se så hvad Bent kom hjem med i dag - dyrekød vores jæger havde skudt. Det er nu renset og langt på køl, det skal ifølge jægeren ligge et døgn mere inden fryseren.
Men dejligt til efterårets gæster, der var en forkølle og bagkølle, et stykke hals og ribben, sidst nævnte er godt til gryde eller simreret.






torsdag, oktober 03, 2013

Så er jeg tilbage :-)

1 kommentarer til mine indlæg
Det er godt nok længe siden - men nu skulle der blive lidt mere tid......
Jeg har siden sidst skiftet job og har kun 15 min. transport i stedet for 1 time eller mere hver vej.
Jeg var så heldig at få et vikariat som vikar konsulent på Nordsjællands Hospital i Hillerød - så jeg skal lave stort set det samme som i mit tidligere job.
 Mens det er gået hen og blevet efterår - har jeg (vi) bare ikke haft så meget tid til hjemlig hygge uden at så var der fødselsdage og andre former for hyggeligt samvær.
Sidste weekend var vi på årets søskende weekend :-) det er en af de bedste former for samvær med familien hvert år - det er 4 år vi er af sted og i år var det bror og svigerinde der stod for planlægningen.
 Vi var i Kramnitze på Lolland ikke langt fra Rødby. Der havde vi et sommerhus fra onsdag til søndag - kun 10 min gang fra standen. Der var plads til hunde, børn og voksne  -  mændene kunne spille billard og dart var lysten større til en tur i jacuzzi eller sauna var det også en mulighed. Alle måltider forgik i fællesskab og madlavningen var fælles opgave.
Men pu-ha det alt for lækker mad og der var rigeligt.


Det blev også til daglige gåture på/ved diget - både med hunde og nevøerne på 5 år som en aften ville ud med lygterne, men godt de havde dem med for det blev hurtigt mørkt og regn inden vi var kommet helt hjem.
Men nevøerne syntes det var sjovt at lyse i mørket.

Om fredagen var vi på Krenkerup Gods - traktørsted, hvor der blev smagt 4 forskellige af deres øl, et meget hyggeligt sted som nok er værd at besøge.

Et traktørsted er betegnelsen for visse restaurationer uden for byerne, ofte i nærheden af seværdigheder i naturen. På den måde var disse steder naturlige mål for borgerskabets udflugter. Et traktørsted har et begrænset udbud på menuen, typisk lette frokostretter samt drikkevarer.
Dog er det bedst om sommeren for der er udvidet åbningstid. Her i vinterhalvåret er det kun fredag der er åbent. Men det var et meget besøgt sted, der kom flere og købte øl "ved døren" for at tage med hjem til weekenden.

Om lørdagen var det pigernes dag - så vi var på shopping i Nakskov og loppemarkeder i omegn. Fandt da også lidt gode sager at tage med hjem - men det må I se en anden dag.
Nu er det vist tid til at gå i køkkenet og arrangere lidt at spise.

søndag, august 25, 2013

Ikke meget tilbage af en lang weekend

0 kommentarer til mine indlæg
Åh - det har været nogle gode dage :)
 
Lørdag aften fejrede vi min lillebror som rundede de 40 - sikke en dejlig havefest.
 
 
Til de mange gæste var der lavet helstegt pattegris - det smagte dejligt. Det mange år siden vi sidst har fået det. Hjemmelavet salater, friskbagt brød og til slut skønne jordbærtærter.
Hold da op vi var alle mætte.

 
I dag er bare en stille og rolig en af slagsen.
Jeg var en tur i Sigerslevøster og hente Tennas bagage som var for stor til hun kan have det med på knallerten - hun har sidste dag med pasning af katte- og hestepension.
Hun syntes det har været en god uge, men er efterhånden godt træt og glæder sig til at komme hjem i egen seng :)

 
Hun fik lov af "jorde" på hesten ud over marken som er høstet - bare der ikke bliver trådt i halmen. Og det skal man ikke sige to gange til en rytter - de venter nærmest hele året på denne mulighed.
 
(foto lånt af Tenna)
 
 

fredag, august 23, 2013

Forlænget weekend......

0 kommentarer til mine indlæg
Vidunderligt med en fredag fri og tilmed er det skønt vejr - det kan da ikke blive bedre.
Hamilton har også fundet en skøn plet i solen - så her nydes i bedste stil.
 

Men jeg var alligevel ude af sengen kl 6 - Tenna passer nemlig katte- og hestepension og hun vil gerne at mor lige ringer og siger godmorgen....... så hun er sikker på at komme op og se til dyrene inden hun tager i skole. 

 
Morgenkaffen blev indtaget ude - men ikke så tidligt :-)
Nu snurrer vaskemaskinen og jeg har puslet rundt, skal lige overveje hvad dagen skal bruges til. Måske skal støvsugeren frem eller skal jeg male træværk eller ..... nå men det kunne jo være jeg kunne nå begge dele.
 
Jeg har for resten købt nye træsko i Netto - et af de der impulskøb.... Men de er sjove og lige til at smutte i når jeg skal ud i haven osv.
 

Eneste ulempe er at jeg jo altid går uden strømper og så kommer der luft ind mellem fod og sko - når jeg går rundt lyder, det som jeg går og småprutter.......men ingen har endnu opdaget det ha-ha
 

 
Hamilton har opdaget at jeg har fået nye træsko og det var vist lidt for fristende at de stod fremme - de har været med ude i haven og han glemt vist at det er forbudt at gnaske i mors sko ..... dumme hund og han følte ikke engang skyld, da jeg skældte på ham. Han gik bare sin vej - grrrrrr
 
Jeg må vist hellere gemme dem væk, når jeg ikke er hjemme.
 

Vidunderlig fredag til alle - min bliver god er jeg sikker på :)

mandag, august 19, 2013

Lidt nyt, resten gammelt

0 kommentarer til mine indlæg
Bent forvandlede det gamle havebord til næsten nyt :-)
Bordet som min far lavede for mere end 15 år siden kunne ikke mere - eller det var bordpladen som var rådden, de gamle kalmarbrædder havde gjort sit - og der var skiftet lidt ud med årene.
 
 
Men i går kom Bent med en ny bordplade som blev monteret på det gamle stel. Det er terrassebrædder - dog er de meget våde og kan først males/olieres til næste år.
Men så kan jeg gå og se bordet an om det skal være hvidt eller .........
 
 Men fint blev det - i dag har jeg så slebet kanterne og "pladen" så ikke vi får splinter i huden .......
Stellet skal også have en omgang - det får en omgang sort og mon så ikke det kan holde mange år.
Næste gang er det stolene der skal udskiftes - de er vel nok 20 år gamle og noget vakkelvorne, men en skrue hist og pist kan vel gøre så de holder lidt endnu.
 

 
Jeg er meget tilfreds med bordet og kan godt lide det lidt rustikke look :-)
Så jeg er meget tilfreds.
 

søndag, august 18, 2013

Her går det godt :-)

0 kommentarer til mine indlæg
Dagen bruges på at "trisse" lidt rundt og pusle i krogene - måske skulle der "loppes" lidt i eftermiddag. Tror jeg spørger Tenna om hun vil med........
 
 
Vaskemaskinen er allerede kørende og hvor er jeg glad for at have en tørre-plads så har vejret ikke den store betydning og skulle der komme lidt vand fra oven så pyt.
 
Og når vejret nu nævnes så var vi til familiegrillaften med mine mostre, kusiner, fætre osv. helt vidunderlig aften hvor moster Susanne og familie som lagde hus til. Det regnede på hele køreturen dertil, for så at blive tørvejr da vi ankom og det holdt hele aftenen - hvor heldigt........
 
Dejligt at se familien - dog var en del fraværende pga. andre aftaler. Men TAK for en dejlig aften i så godt selskab og det er ikke sidste gang vi deltager.
 
 
Når man genser familie efter mange år og møder nogle for første gang, sætter det tankerne i gang - gode minder og en nysgerrighed om hvordan det er gået de andre i livet, hvor er det dejligt at dele og gense som var det ikke så længe siden sidst :) 
 
 
Nu kan jeg høre Tenna pusle - tror lige jeg hører om hun er til "lopper" :-)
 

mandag, juli 29, 2013

Hold da op det er længe siden

0 kommentarer til mine indlæg
Min side er blevet forsømt i lang tid, fordi jeg ikke føler at have tid nok.
Men dejligt at nogle følger med alligevel :-)
 
Billede: To timer til weekendens begyndelse :)
 
Jobbet passes hver dag og transporten tager en del af fritiden - sådan er min uge. Men hvor er det skønt at det er sommer, længe lyst osv. så ingen klage på den front.
Men sent bliver det - det er jo en ny livsstil jeg har måtte vænne mig til efter at allergien satte en stopper for mine jobmuligheder inden for pleje og omsorg på Hillerød Hospital. Fremtiden må være inden for det administrative - som vikarkoordinator kan jeg bruge mine mange års kliniske erfaringer.
 
 
 Sommerferien er bla. brugt på en tur på Vig Festival sammen med gode venner - vi havde det skønneste vejr, med hygge og god musik.
Det er nok ikke sidste gang vi har været der :-)
 
Veninden og jeg var en tur i Parken og se Robbie Williams - helt igennem fantastisk aften og sikke en koncert..... han kan godt nok levere en oplevelse.
Vi spiste på indonesisk restaurant inden skulle i parken - men den var ikke just det største kulinariske oplevelse. Det lignede nærmest en ko-kasse, men så fik vi prøvet det.
 
Veninden har været forbi og hjælpe med at male gelænder på terrassen - det friskede op med det hvide. Nu mangler kun det espalier som dækker halvdelen af terrassen. Men det være når risikoen for regn ikke er tilstede og vi har et par dage til det arbejde :-)
 
 
Bent har også lavet "udekøkken" så nu kan jeg stå ude i den friske luft og rense grøntsager osv. Vaske fik vi af en god ven og så var Bent i gemmerne og her kan i se resultatet. Jeg syntes faktisk det blev temmelig godt :-)
Men tror ikke der findes noget magen til ?
 
Nu må det vist være nok for denne gang - men tak for I læste med.
Skal nok snart komme tilbage.