søndag, august 25, 2013

Ikke meget tilbage af en lang weekend

0 kommentarer til mine indlæg
Åh - det har været nogle gode dage :)
 
Lørdag aften fejrede vi min lillebror som rundede de 40 - sikke en dejlig havefest.
 
 
Til de mange gæste var der lavet helstegt pattegris - det smagte dejligt. Det mange år siden vi sidst har fået det. Hjemmelavet salater, friskbagt brød og til slut skønne jordbærtærter.
Hold da op vi var alle mætte.

 
I dag er bare en stille og rolig en af slagsen.
Jeg var en tur i Sigerslevøster og hente Tennas bagage som var for stor til hun kan have det med på knallerten - hun har sidste dag med pasning af katte- og hestepension.
Hun syntes det har været en god uge, men er efterhånden godt træt og glæder sig til at komme hjem i egen seng :)

 
Hun fik lov af "jorde" på hesten ud over marken som er høstet - bare der ikke bliver trådt i halmen. Og det skal man ikke sige to gange til en rytter - de venter nærmest hele året på denne mulighed.
 
(foto lånt af Tenna)
 
 

fredag, august 23, 2013

Forlænget weekend......

0 kommentarer til mine indlæg
Vidunderligt med en fredag fri og tilmed er det skønt vejr - det kan da ikke blive bedre.
Hamilton har også fundet en skøn plet i solen - så her nydes i bedste stil.
 

Men jeg var alligevel ude af sengen kl 6 - Tenna passer nemlig katte- og hestepension og hun vil gerne at mor lige ringer og siger godmorgen....... så hun er sikker på at komme op og se til dyrene inden hun tager i skole. 

 
Morgenkaffen blev indtaget ude - men ikke så tidligt :-)
Nu snurrer vaskemaskinen og jeg har puslet rundt, skal lige overveje hvad dagen skal bruges til. Måske skal støvsugeren frem eller skal jeg male træværk eller ..... nå men det kunne jo være jeg kunne nå begge dele.
 
Jeg har for resten købt nye træsko i Netto - et af de der impulskøb.... Men de er sjove og lige til at smutte i når jeg skal ud i haven osv.
 

Eneste ulempe er at jeg jo altid går uden strømper og så kommer der luft ind mellem fod og sko - når jeg går rundt lyder, det som jeg går og småprutter.......men ingen har endnu opdaget det ha-ha
 

 
Hamilton har opdaget at jeg har fået nye træsko og det var vist lidt for fristende at de stod fremme - de har været med ude i haven og han glemt vist at det er forbudt at gnaske i mors sko ..... dumme hund og han følte ikke engang skyld, da jeg skældte på ham. Han gik bare sin vej - grrrrrr
 
Jeg må vist hellere gemme dem væk, når jeg ikke er hjemme.
 

Vidunderlig fredag til alle - min bliver god er jeg sikker på :)

mandag, august 19, 2013

Lidt nyt, resten gammelt

0 kommentarer til mine indlæg
Bent forvandlede det gamle havebord til næsten nyt :-)
Bordet som min far lavede for mere end 15 år siden kunne ikke mere - eller det var bordpladen som var rådden, de gamle kalmarbrædder havde gjort sit - og der var skiftet lidt ud med årene.
 
 
Men i går kom Bent med en ny bordplade som blev monteret på det gamle stel. Det er terrassebrædder - dog er de meget våde og kan først males/olieres til næste år.
Men så kan jeg gå og se bordet an om det skal være hvidt eller .........
 
 Men fint blev det - i dag har jeg så slebet kanterne og "pladen" så ikke vi får splinter i huden .......
Stellet skal også have en omgang - det får en omgang sort og mon så ikke det kan holde mange år.
Næste gang er det stolene der skal udskiftes - de er vel nok 20 år gamle og noget vakkelvorne, men en skrue hist og pist kan vel gøre så de holder lidt endnu.
 

 
Jeg er meget tilfreds med bordet og kan godt lide det lidt rustikke look :-)
Så jeg er meget tilfreds.
 

søndag, august 18, 2013

Her går det godt :-)

0 kommentarer til mine indlæg
Dagen bruges på at "trisse" lidt rundt og pusle i krogene - måske skulle der "loppes" lidt i eftermiddag. Tror jeg spørger Tenna om hun vil med........
 
 
Vaskemaskinen er allerede kørende og hvor er jeg glad for at have en tørre-plads så har vejret ikke den store betydning og skulle der komme lidt vand fra oven så pyt.
 
Og når vejret nu nævnes så var vi til familiegrillaften med mine mostre, kusiner, fætre osv. helt vidunderlig aften hvor moster Susanne og familie som lagde hus til. Det regnede på hele køreturen dertil, for så at blive tørvejr da vi ankom og det holdt hele aftenen - hvor heldigt........
 
Dejligt at se familien - dog var en del fraværende pga. andre aftaler. Men TAK for en dejlig aften i så godt selskab og det er ikke sidste gang vi deltager.
 
 
Når man genser familie efter mange år og møder nogle for første gang, sætter det tankerne i gang - gode minder og en nysgerrighed om hvordan det er gået de andre i livet, hvor er det dejligt at dele og gense som var det ikke så længe siden sidst :) 
 
 
Nu kan jeg høre Tenna pusle - tror lige jeg hører om hun er til "lopper" :-)