
lørdag, november 17, 2012
Impulskøb

lørdag, marts 06, 2010
Morgen-hygge
Vi (Bent og jeg) er alene hjemme hele week-enden…….Tenna er med koret i Lalandia og Nick er taget til Sverige med nogle kammerater.
Så morgenen har været min egen. Dampende kaffe, ostemad og en god bog. Lige nu er jeg ved at læse en bog som jeg før har lagt fra mig fordi den dengang ikke fangede mig. Men denne gang kom jeg over de sider hvor jeg tidligere gik “død”, nu kan jeg næsten ikke slippe den.
Det er lidt spændende mærkeligt når man indimellem støder på navnet på ens egen hjemby. Kan ikke lade være med at tænke på hvor mon forfatteren kommer fra ?
Nå – men ellers skal jeg svinge malergrejet. Mangler stadig at male træpaneler og vindueslysningerne i garagen. Så mon ikke Bent kan lokkes til at sætte højtalerne op til anlægget, når han en gang kommer ud af dynerne.
>
lørdag, februar 13, 2010
Siden sidst
I går var en travl dag på jobbet og enden blev da også at jeg faldt i søvn, siddende i sofaen.
Ha-ha ungerne syntes det er vældig morsomt at se mor sidde der med nikkende hoved. Men de skulle bare lige vide, det er som om man er i trance, man vågner indimellem og kan ikke tage sig i nakkehårene for at rejse sig og gå i seng. Det ender med at klokken bliver mange og jeg er forpint med nakke-smerter……..før jeg kommer under dynen.
Da jeg sent på eftermiddagen i går kørte fra job, var jeg forbi SlotsArkaderne - skulle en tur i Kvickly, men var også et smut forbi boghandlen, som stadig har udsalg.
Her er de bøger jeg købte. Jeg fandt yderligere en bog, men den skal bruges som gave og modtageren skal jo helst ikke se den herinde. Så derfor er den ikke med på billedet.
Da jeg gik rundt i Kvickly var jeg en tur forbi afdelingen med krims-krams, hvor jeg fandt disse svampe og et par lysestager.
I dag er min plan at jeg skal male den lille mellem-gang ved badeværelset, der er kommet nogle skrammer på loftet og der er lappet nogle huller. Det var efter at Bent lavede vores “skab” omkring det gamle oliefyr. Der var nogle gamle rør som førte til radiatoren i garagen, men da vi byggede om blev rørene ført i gulvet og der blev lavet gulvvarme. Den sidste bid af stukken i loftet blev også sat op ved samme lejlighed.
Heldigvis kan jeg klare malerarbejdet med 1 lag maling, da det jo ikke er så lang tid siden vi var færdige med første omgang.
fredag, december 11, 2009
Granatæblesirup
Jeg har en veninde som altid er så betænksom. For nogle dage siden var vi på juletur, jeg fortalte om at jeg havde læst om Granatæblesirup og ville prøve at købe en flaske – det skal købes i indvandrebutikker. Men desværre fandt vi ingen.
Så i går tikkede en sms ind nu havde hun købt en flaske til mig, efter hun havde været hos kiropraktoreren. For overfor klinikken lå der en butik som forhandlede denne sirup.
For et stykke tid siden købte jeg Camilla Plums “Jul” og i denne er der flere opskrifter med granatæblesirup. Bogen er for øvrigt vældig inspirerende og det er helt sikkert at der er flere opskrifter som skal afprøves. I bogen er der beskrivelser af flere spændende ingredienser. Det gør bogen til andet end bare en kogebog.
Men lige nu skal jeg finde på noget hvor det indeholder siruppen. Så hvorfor ikke prøve med noget and, jeg ved godt vi nærmer os jul, men jeg tror jeg smutter forbi netto og køber andebryst i morgen. Jeg har for øvrigt flere af Camilla Plums bøger, efter min mening forstår hun at anvende de gamle opskrifter/metoder men med et tvist, der gør det nutidigt.
tirsdag, november 24, 2009
Årets Julebog

Så er Bo Bedres julebog ankommet med posten. Jeg har abonnemeret på den bog de sidste 16 år, da jeg fik talt antal bøger på hylden. Den er ikke lige god hvert år.
Min mor havde en rød Bo Bedre julebog, som jeg fik for en del år siden, så det er vel forbundet med nostalgi, at jeg stadig modtager bogen. Tenna er også begyndt at finde bøgerne frem, bladre dem igennem for at få gode ideer til pynten.

Nu skal vi til at finde julekasserne frem, men de er gemt godt af vejen fordi vi er ved at istandsætte garagen. Før stod de øverst på nogle skabe, men nu er de ude i stalden. Det er ikke sikkert vi pynter så meget op i år pga. ombygningen støver en del.
torsdag, oktober 01, 2009
Bogen "De otte"

Fortællingen forgår i to tidsperioder:
New York, 1972:
Computereksperten Catherine Velis bliver sendt på en opgave til det nordlige Afrika. Inden afrejsen får hun et tilbud fra en lyssky antikvitetshandler: En af hans anonyme kunder samler på brikkerne i et ældgammelt skakspil som efter sigende findes i Algeriet. Hvis Catherine kan finde brikkerne, vil hun blive fyrsteligt belønnet.
Det sydlige Frankrig, 1790:
Frankrig står på randen af revolutionen. To unge klosternovicer, Michelle de Remy og hendes kusine Valentine, opdager at klosteret, hvor de bor, gemmer på et helt særligt skakspil. Spillet er givet i gave til Karl den Store af maurerne, og det giver ifølge legenden den som spiller overnaturlige kræfter. De to piger får til opgave at sprede brikkerne ud over hele verden, så det komplette spil ikke skal falde i de forkerte hænder.
Hvis man er/var fascinerede af Da Vinci Mysteriet, er denne bog næsten lige så spændende.
tirsdag, april 08, 2008
Min kogebog
Bogens opskrifter stammer helt tilbage fra 1987 og der kommer stadig flere til.... nogle sider er efterhånden blevet lidt plettede, det er sjov læsning for vi har også skrevet kommentarer efterhånden, det kan være fx Nicks favorit, hvem der var til middag og datoen eller hvem/hvor opskriften er fra og hvornår osv.
søndag, marts 16, 2008
Den forbudte bog

lørdag, marts 15, 2008
Aftenvagt
Men det kan være lidt svært at rejse sig igen, der er helt stille i huset og alt ånder fred og ro alle sover.
Men nu tror jeg at jeg vil gå i seng, så det ikke ender med at jeg sidder og sover i sofahjørnet, der er endnu en aftenvagt i morgen.
Jeg tror det bliver dejligt at komme under dynen, NEJ jeg ved at det bliver skønt at komme ned og ligge. Jeg kunne måske få læst lidt i min bog