Viser opslag med etiketten Småretter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Småretter. Vis alle opslag

onsdag, november 07, 2012

Butterdejssnegle og et dejligt møde

0 kommentarer til mine indlæg
Der har ikke lige været plads til bloggen de sidste dage. Fredagen stod på indkøb, madlavning og skøn middag med gamle kollegaer :-)
 
Til mødet med gamle kollegaer skulle alle medbringe en ret til fælles madbuffet og egne drikkevarer. Vi var omkring 18 personer - nogle var desværre forhindret. Men hvor var det dejligt at mødes - kun ganske få er tilbage på afdelingen (Hillerød hospital) af en stor gruppe vi var for nogle år siden. Vi havde nogle fantastiske år sammen og et super godt samarbejde som gør at vi stadig mødes flere gange om året :-)
 
Med til den fælles buffet havde jeg butterdejs-snegle - det blev til to slags

 
Det er nemt at lave og skal blot varmes lidt inden serveringen. Denne slags er med en let røget smag.
 
Rul en plade butterdej ud på bordet.
Blend 100 g røget hellefisk, to håndfulde frisk skyllede spinatblade, et fed hvidløg og et nip salt.
Smør det hele på butterdejspladen og rul den sammen så det bliver en kort men tyk pølse. Skær med en skarp kniv ca. ½ cm tykke skiver og læg den på en bageplade med bagepapir.
Bages i ovenen ved 200 grader ca 15 min.
tag dem ud og lad dem køle let på en rist.
 
 
Til den anden slags smurte jeg butterdejspladerne med neutral fødeost og kom tyndtskivede rå porrer, rullede dejen som ved den første slags og skær i skiver. Bag disse som tidligere beskrevet.
Kommentar - pikantost kunne sikkert være godt :)
 
Ellers er dagene gået med alt muligt, mest inden for indendørssysler. Til morgen kørte jeg Tenna i skolen - hun plejer at tage bussen - og så gik turen forbi vaskehallen. Lige nu sidder jeg med en kop kaffe og computer, ser morgen-tv. Hamilton putter sig på skamlen ved mine fødder.
 

Dejlig dag til alle som kommer forbi :)

 
 
 
 
 

fredag, juni 29, 2012

Hjemmebagt til studenterne

0 kommentarer til mine indlæg
I eftermiddag var studenterne - Nick den ene af dem - hjemme på gården på deres vogntur. Regnen var ikke blid ved dagens studenter. Men det gode humør kunne ikke dæmpes af regnen ........ Godt jeg havde 5 engangs regnslag gemt i en skuffe - ikke nok, men lidt gavn kunne de da gøre :)


De var godt sultne, vi var blandt de første på ruten og de to foregående steder fik de lagkage.
Så både pizza-snegle og pølsehorn var populære - der skal jo lidt til at stå imod med på sådan en dag, hvor der festes i mange timer :-))


I går blev dagen brugt på bagning af den store mængde som skal til 25 unge sultne studenter.
Lidt ekstra blev bagt - nu jeg var i gang :-)

Manden er taget på kanotur og fik lidt med i nogle poser :-)

Pølsehornene har jeg bagt mange, mange gange. Men denne gang med coktailpølser - meget mere festligt end normalt, hvor jeg bruger almindelige som er halveret.
Hvis nogen har lyst ligger opskriften i et tidligere indlæg.
De er altid en succes og kan nemt laves nogle dage før (evt. fryses) og hurtigt varmes - så er de lige som nybagte.


Pizza-sneglene er også altid gode og meget nemme at lave. Kan på samme måde laves i forvejen og varmes - vil næsten sige at fyldet får mere smag.
Vil nogen have opskriften - ligger den til sidst i dette indlæg.



Pizza-Snegle

Af denne portion bliver der 2 bageplader med ca 20 snegle
-
2 ruller færdig pizzadej (købt i Netto)
revet ost - næsten alt kan bruges
1 almindelig pakke skinkestrimler

tomatsovs laves af:

1 dåse flåede hakkede tomater
1 dåse tomatkoncentrat
salt og peber
hvidløg - efter behag
oregano
lidt olivenolie

Rul dejen ud med/på det medfølende papir - begge ruller, så er det nemmere når fyldet skal på.
Fordel tomatosvsen over pizzabundende, det sammen med skinken og til sidst den revne ost. Så meget som man behager :-)
Derefter rulles de på den lange side - start med at folde kanten ind og rul derefter forsigtigt, men ikke helt, træk det sidste af dejen over rullen så den bliver lukket uden at fyldet skubbes helt ud. 
Så skæres rullen i 10 lige tykke skiver og lægges på bageplade med bagepapir.
Til sidst trykkes blidt med en gaffel på toppen for at få dejen til hænge sammen

Nu sættes de i ovnen ved 200 grader i ca 15 min eller til de er gyldne og lækre.


Det var mit bud på pizza-snegle - altid en succes.

fredag, marts 21, 2008

Langfredag

0 kommentarer til mine indlæg
Dagen er gået med rengøring og indimellem tilberedning af spiselige sager, som skal bruges til frokosten i morgen.
Tenna fylder 12 år i morgen og det skal fejres med dem af familien og venner som ikke er optaget af andet.
For 12 år siden var det meget koldt faktisk var det frostvejr, jeg husker det for Bent og jeg kl. 01.00 natten til den 22. marts forsøgte at finde en åben dør på Hillerød Hospital for at komme ind på fødegangen, jeg frøs og kan huske det var glat, men der var ingen sne.

I dag lokkede Nick mig til at lave pølsehorn, de forsinder altid hurtigt, så jeg lavede dobbelt portion. Her kommer omskriften:

Pølsehorn ca. 20 stk

400 g mel
50 g gær (jeg bruger tørgær)
3 dl mælk
1½ dl flydende margarine eller olie
salt
1 tsk sukker
pølser (jeg bruger gerne almindelige brune i halve)

Alle tørre ingredienser røres sammen og væden tilsættes, det hele ælte sammen og skal derefter hæve ca ½ time et lunt sted.
Dejen slås ned og deles i antal svarende til pølser. Derefter sættes de på bageplade og hæver yderliger ½ time.
Bages ca 20 min. ved 200 grader

De er altid en succes og kan gemmes for at varmes igen