lørdag, juli 09, 2011

Ombygning

1 kommentarer til mine indlæg
Tænkte at jeg hellere må komme med en status på vores ombygning af stuerne.
Det hele startede jo med at vi skulle have nyt tag i foråret og det greb om sig for vi skulle skifte "remmen" som ligger mellem spær og mur.
Men til sagen - nu er vi så ved at rive alt indmaden ud af vores 2 stuer og et lille værelse/kontor.

her står lidt af bygge-affaldet - det er en blanding af puds, sellotek-plader, agner (der var tidligere kornloft over stuerne) og alt muligt andet.

så er nedrivningen af den ene stue færdigt - tidligere var der gipsplader på væggene.
Loftet var af profilbrædder, ovenover dette var der pudsede lofter (som også bestod af hønsenet), sikke et svineri at rive det ned :-))
Vi skal - når den tid kommer - have synlige bjælker i loftet.
El-installationen er de gamle jernrør - nogle af ledningerne heri er af stof, så mon ikke det bliver godt med en udskiftninng !

Her ses dør-hullet til et lille værelse/kontor, det ligger lige over vores lille viktualie kælder så derfor er gulvet lidt højere (ellers kan vi ikke stå oprejst i kælderen) det var oprindelig min mand og hans søsters værelse


værelset set indenfra - det er meget lille, der er lige plads til skrivebord og reol.
Da vi rev cellotek pladerne af røg der både puds og brokker med - så det skal nok blive godt med noget bedre isolering og gips.

Spisestuen - som vi havde renoveret for nogle år siden, bliver også revet ned .....
det var vist god for da vi fik gips-pladerne af opdagede vi at der var begyndende skimmelsvamp på den ene væg, så uh-ha det kunne være gået grueligt galt, hvis det ikke var opdaget.

 her ses lidt af begge stuer - det var jo sådan at for mange år siden da mine svigerforældre boede her at der var 3 stuer......spisestue - dagligstue - finstue, sådan var det jo før i tiden......så var det ikke nødvendigt at varme alle rummene op, for det var dyrt og besværligt (de fyrede med koks). Senere fik de bygget om og isoleret, men de bevarede finstue og dagligstue.



ja, der er jo som regel kaos, når man som os river ned - men det skal helt sikkert blive godt.

Det skal ende med at vi får en stor vinkel-stue, hvor spisetuen skal være i den ene ende og dagligstue i den anden.

Ferie opdatering

0 kommentarer til mine indlæg
Ja hvor heldig kan man være...........vejret har budt på lidt af hvert her den første uge, men mest solskin :-)
så vi har nydt vores nye terrassesom efterhånden er blevet et favoritsted.

Sønnens gas-grill bliver brugt flittigt.....når vi går og bygger om, så kan det godt blive sent før vi tænker på at lave mad.........
Vores ferie-hund Cato ligger til venstre i billedet......han elsker at "slikke solskin"

vi har forsøgt at skabe et hyggeligt område på vores nye terasse, med roser både i og udenfor krukker...der blev også lige plads til en chokolade-blomst.........den har en dejligt mørk farve og dufter svagt af chokolade......


møblerne er ikke nye - men et miks
de hvide kurvestole er fra lokalt loppemarked flere år tilbage, bordet er et arvestykke fra svigermor, bænk og de 2 stole er købt billigt i Bauhause - udstillingsmodel til en god pris.
Nå jeg lægger svigermors gamle dug på bordet og finder diverse tæpper og puder til stole og bænk, bliver det ganske hyggeligt :-)) vores egen lille oase.

Her er Cato taget på fersk gerning i gang med at spise 2 frøsnappere og 1 tebirkes....... vi var alle (hele familien) uopmærksomme et øjeblik og det var han vist klar over.....så han ville sikkert ikke lade chancen passere forbi - man er vel en mad-glad hund

mon ikke vi grinede :-)








fredag, juli 01, 2011

Ferie

2 kommentarer til mine indlæg
Så er den sidste arbejdsdag overstået.....inden ferien. Det har været en travl uge på jobbet, med introduktion af 6 nye social- og sundhedsassistent elever. Men det er som altid en dejlig opgave, især når de er glade og interesserede.


Men nu kan jeg se frem til 2 uger og 3 fridage, inden jeg skal på job igen.........

Vi skal ingen steder i år.......men passe Cato (hund) og ellers se at komme videre med vores projekt stue og kontor. Det har stået tomt og klar til vi tager "fat" på den videre rennoveringen.........mere om det lidt senere.

torsdag, juni 23, 2011

Søndagsskole

2 kommentarer til mine indlæg
Forrige week-ends tøsetur, bød på flere oplevelser bla. ture i området......
Da vi en eftermiddag gik på standen, så vi et spændende hus og tænk så endda lige der midt i klitten.

 tænk at placere en "søndagsskole" lige der.....jeg husker min søndagsskole som barn, den lå midt i byen.

Fedsommerlejren......siden har jeg fundet ud af den er ejes af Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler og Børnegudstjenester....som stadig bruger den til sommerlejr.

 Der var gardiner for de fleste af vinduerne.....men der hvor vi kunne se ind, så vi køjesenge i lange rækker og de var udført i træ.
Kunne næsten fornemme lugten pu-ha af gamle madrasser og indelukket, men børnene har det sikkert sjovt på disse sommerlejre.


på gavlen af bygningen var denne række døre og der var tiden ikke stået stille.....inde bag hver dør var der "moderne" toiletter med træk og slip


hygiejnen er der også tænkt på.....så ingen undskyldninger for ikke at vaske hænderne med sæbe ovenikøbet.......


huset er i smukt forfald....men der er da udbedret flere steder......

 til en stor husholdning hører der sig også en kold kælder, men mon ikke der findes et køleskab et sted derinde......


ja vi kom begge til at tænke på vores tid i søndagsskolen........min i Vejby og veninden på Færøerne. Der var vist ikke den store forskel den gang i vores barndomsår.....ha-ha

men sikke nogle dejlige omgivelser, uden moderne dikke-darer.
Skov og strand lige uden for døren..........

SMUKT syntes jeg

onsdag, juni 22, 2011

Årets tøse-tur

1 kommentarer til mine indlæg
er netop endt......hvert år siden 2004 har vi, min veninde og jeg taget på forlænget week-end med vores piger (3 overnatninger)
I år var vi på Feddet camping i en lækker strandhytte.....mere luksus end vi plejer -
det vil sige der var toilet/bad, tv, ovn osv.

Det var ikke det bedste vejr, men vi havde det tørt og godt.....så hvad betyder lidt regn.

Kan varmt anbefale Feddet Camping ligger smukt, men lidt langt fra større by........hvis man er til shoppeture :-)
 









fredag, juni 10, 2011

Forsømt blog

2 kommentarer til mine indlæg
Men ikke fordi jeg ikke har lyst, men der er sket så meget dette forår........så tiden har ikke lige været til blog-indlæg.

Nu tænkte jeg at det må være :-))

Noget af det vi har fordrevet tiden med er jo vores hus. Vi skulle have nyt tag og det blev en større affære, da det viste sig at "remmen" som bærer 1. salen var så hårdt angrebet af borebiller at det hele skullle løftes for at få ny "rem" ind.











 
Her er der sat "soldater" under hver bjælke for at løfte 1. salen.
Da det gamle tag var fjernet, var der åbent ud til det "fri".
I første omgang har vi revet loftet i stuen og et lille værelse ned for at vi kunne få de gamle bjælker frem.
Med hjælp fra vores meget gode venner fik på 14 dage skiftet taget, malet gavlene, revet alt ned i stuen osv., samt meget andet.

Vi sætter stor pris på vores gode venner og deres hjælp :-))

nå, men vi er i gang med at bygge terrasse og snart begynder snart rennoveringen af stuerne.
Der er nok at lave og alt for få timer.......


                                     

søndag, marts 20, 2011

Rømertopp

3 kommentarer til mine indlæg
så fik jeg endelig prøvet stegso´en af.......for lang tid siden kom Bent hjem med ikke en men hele 2 af slagsen !

Han havde fået dem af en kunde.....den ene forærede jeg væk, men beholdt den anden.
Så i går tænkte jeg "den må afprøves".......


Foto lånt på nettet

Jeg havde købt en kamsteg på 2,2 kg, så der var lige plads til den i so´en.
I bunden kom jeg løg, gulerødder og ½ l boullion.
Stegen blev krydret med salt og peber.
Ind i ovnen ved 200 grader 4 timer.

Ud kom den mest lækre steg, så mør at det var svært at skære pæne skiver, sprøde svær og saftigt kød.......det er ikke sidste gang jeg anvender en stege´so

Hertil lavede jeg en bradepande med stegte rodfrugter og "saften" fra stegen blev brugt til saucen....samt min peberfrugt-taziki

som består af :

græsk yoghurt rørt med
knust hvidløg
fint hakket rød peberfrugt
salt og peber

fredag, marts 18, 2011

Lidt nyt

0 kommentarer til mine indlæg
på hjemmefronten......

Jeg har længe ønsket mig en større tallerkenrække, men har altid syntes de var lidt dyre.....men for nogle uger siden var søster og jeg en tur i Rødelade og der var lige den tallerkenrække som jeg ville have.


Efter lidt overvejelser (prisen) besluttede jeg at handle......damen i butikken var villig til et lille afslag og så var den handel på plads.

Ud til søsters bil som ikke lige var helt så bred som vi regnede med....men efter lidt "baksen" frem og tilbage, kørte vi afsted. Godt nok med bagklappen på klem.....uh det blev en kold tur hjem.

Bent blev sat til at bor huller i væggen til ophæng ......derefter kom fade osv. på plads, men jeg har ikke helt nok til at fylde alt den plads ud. Så jeg må vist snart på loppemarked igen og finde nogle store fade. Imens står svigermors gamle husholdnings-bøger på øverste hylde.....


På nederst hylde er der to saucekander som jeg købte sammen med flere fade i forskellige størrelser og 2 kartoffelskåle på et loppemarked på Lolland for en del år siden. Det kostede 200 kr. for hele sættet og det syntes jeg var et fund :-))


 Lidt nips blev der også plads til alt sammen noget som har tilhørt Bents familie......


fredag, marts 04, 2011

Mums

0 kommentarer til mine indlæg
Her er en dejlig ret som kan varme, hvis nogen har været ude i forårs-kulden.....eller som forret

Birtes Karrysuppe


Foto lånt på nettet

Start med:
1 stort løg - finthakket
2 fed hvidløg -finthakket eller presset
1½ spsk karry
margarine til at svitse løg, hvidløg og karry

det hele svitses til løgene er klare, derefter

Tilsæt:
½ l grøntsagsboullion
1 dåse flåede tomater - finthakket
2½ dl fløde

det hele småkoger ca 15 min.
smages til med salt og peber

inden serveringen tilsættes:
300 g rejer
1 dåse ferskner skåret i tern

Hertil serveres lune flute

VELBEKOMME !


Er her endnu

0 kommentarer til mine indlæg
eller det vil sige .......kigger med hos alle jer andre. For der er sket så meget den senere tid....


så jeg har forsømt bloggen lidt :-(

Men nu syntes jeg at der skulle komme lidt fra mig........på jobbet er der sket store radikale ændringer og det er krævende for alle indvolverede. Vi er blevet sammenlagt med en anden afdeling og de flyttede ind fra den en dag til den anden. Vi har fået ny afdelingsygeplejerske osv., så det har krævet stor energi på jobfronten.

Privat er der sket det lykkelige at vores niece er nedkommet med tvillingepiger :-))

Og så har jeg valgt at søge ind på sygeplejerske-studiet.....hvis jeg kommer ind, skal jeg forhåbentlig starte til efteråret på net-uddannelse, ved siden af mit job på 32 timer/ugentlig.
Men py-ha.....det er ikke det nemmeste at søge uddannelse i dag, der skal udfyldes mange sider og fordi jeg søger under kvote 2 skal der også medsendes 2 siders begrundelse om studieegnethed. Men heldigvis har jeg nogle gode kollegaer som har været til stor hjælp og støtter mig :-))

Håber I der læser med bærer over med mit fravær.....jeg følger skam med hos Jer.