torsdag, december 30, 2010

et let aftensmåltid

1 kommentarer til mine indlæg
I dag skal vi have noget som ikke er så "tungt", det er rart ovenpå alt den dejlige julemad........retten er prøvet tidligere. Jeg skulle have noget med på job som nemt kunne varmes, så det endte med Husets kyllingefad (min egen ide) og det smagte vidunderligt.

Nu ville familien også prøve....så her får i også opskriften

Husets kyllingefad


Her er hvad jeg brugte:
Kyllingebryst
porrer 3 stk
ananas på dåse
en lille dåse koksmælk
grøn karry-pasta
hvidløgs-pasta
mælk
salt og peber

Rens porrerne og skrær dem i skiver.
Ananas skæres i tern, men gem saften.
Find et ovenfast fad frem og fordel ½ delen af porrereringe og ananas i bunden af fadet.
Kyllingebrysterne deles og brunes på en pande. Krydres med salt og peber, for derefter at lægges på fadet med porrer og ananas.
Ovenpå fordeles resten af ananas og porrer.
Saften fra ananasen hældes på panden, der tilsættes kokosmælk og evt mælk (det skiller lidt til at starte med, men pisk bare videre).
Derefter tilsættes den grønne karry pasta og hvidløgs pasta(prøv dig frem) og der smages til med salt og peber. Lad den kogen let op.
Denne sauce overhældes kyllingefadet.
Sættes i ovnen ved 200 grader ½ time.


Server ris og brød til.......
retten kan sagtens laves i forvejen og stilles i køleskabet indtil den skal i ovnen.

Velbekomme !

søndag, december 26, 2010

Juledage

0 kommentarer til mine indlæg
I går var arbejdsdag - så nu slapper jeg af og pusler lidt rundt omkring herhjemme.......dejligt med en stille dag oven på juleaften og alle dens gøremål.


I aften skal vi have dyreryg .... ikke et af dem som gik i haven forleden ... men fra fryseren som jægeren har skudt tidligere.
Ole kommer i aften og Tenna får en veninde på besøg, så der skal forberedes til forskelligt i løbet af eftermiddagen - men ingen stess og jag......vi skal bare have en dejlig aflappet middag/aften.


Nu tror jeg der skal forberedes lidt waldorf-salat osv.

God 2. juledag til jer alle
  

fredag, december 24, 2010

Så er det nu......

2 kommentarer til mine indlæg
Julen er endelig nået højt på stemningsbarometeret......her hygges i lange baner.


Tenna stod for pyntning af træet - vi har tradition for at træet først skal inden for og pyntes om morgenen d. 24 december.........


det blev da nogenlunde ok - men til næste år skal vi have lidt flere stor kugler og måske andet pynt....havde glemt at kigge i kassen....så det blev ikke i år at der blev udskiftning....

Nå, men anden blev krydret, fyldt med svesker og æbler, for derefter at ende i ovnen da kl. var 13 på 120 grader......så kan den stå der og stege langsomt og sende duften ud i huset.......skønt


Risa´lamanden er rørt og mandlen er kommet i ......ingen snyd her, sådan har det altid været.

Nu mangler der bare tilbehøret og fade med godter, frugt, nødder osv.....

og selvfølgelig gaverne under træet.

Glædelig Jul
til alle jer derude

torsdag, december 23, 2010

Aflysninger

2 kommentarer til mine indlæg
Desværre blev vi nødsaget til at aflyse vores aftaler i dag - men vejret tillader ikke at man færdes mere end højest nødvendigt ude på vejene..........

Vi skulle ellers have besøg af vores niecer og deres familier, der skulle byttes gaver og ønskes glædelig jul.
I aften skulle vi sammen med min søsters familie til jule hygge hos min bror og hans familie i Greve. Men der var ingen der syntes det ville være morsomt at køre i dette vejr. 

Trist at det endte med aflysning, men vejene ud til vores ejendom er ikke til at køre på, det fyger så der ligger store driver hen over vejen flere steder.


Her i carporten ser det ellers ikke så slemt ud, men Bent har også været ude med den røde traktor.
 Han havde trukket naboen fri af en drive, ryddet ned til deres ejendom så de kunne komme hjem med et nyt batteri til deres egen traktor....... 


Der er efterhånden store bunker med sne på gårdspladsen - vi er nødt til at rydde flere stier for at kunne komme ud til brændefyret og fryseren.....så ud skal vi..... for ca hver 4 time skal der fyres...men heldigvis er der masser af brænde så vi kan holde varmen.


Vi skal heldigvis holde jul hjemme, Bents bror kommer og fejrer julen med os. 
Så der må altså mangle nogle gaver under træet....selvom Tenna syntes det er kedeligt. Men dem har hun så tilgode :-)





onsdag, december 22, 2010

Uventet besøg

0 kommentarer til mine indlæg
I formiddag da jeg var på rundtur med vandkanden i stuen, fik jeg set at 2 rådyr kom gående neden for haven på marken.........pludselig drejede de af og hoppede ind i haven, hvor de gik og nippede af buske og træer.


"Tenna kom og se....." og hun kom med kameraet, så vi kunne få dem fanget med linsen


Men der skal ikke meget uro til, så er de på flugt fra det der skræmmer dem .........


for Nick var kommet til og skulle også se - så de åbnede døren til udestuen, men det hørte rådyrerne og væk sprang/løb de........


Smukt var det også selvom jeg ikke vil have at de spiser af knopperne......men de er jo sultne for sneen dækker jorden og så er der begrænset føde.


tirsdag, december 21, 2010

Endelig

0 kommentarer til mine indlæg
Det er ved at være noget tid siden jeg sidst var herinde, men december har været lidt kaotisk. Med sygdom og ekstravagter på jobbet, samt diverse arrangementer som også skulle klares.


Gaverne er købt både til familien og andre, jeg skulle også sørge for indkøb af gaver til mine kollegaer som har vagt juleaften, samt bestille vagtmad osv. Så jeg syntes der var lidt meget og for at det ikke skulle være løgn så lå jeg hele sidste uge med virus, Tenna var også hjemme nogle dage med samme symptomer.
Men nu er vi friske..........


Nu skal jeg bare lige overstå vagten her i eftermiddag, så har jeg jule-fri indtil 25. december.
Uh-ha da hvor jeg glæder mig til nogle dejlige dage med familie og venner............

fredag, december 17, 2010

Min datters blog

0 kommentarer til mine indlæg
Så har min datter fået sin egen blog - hun er flittig med især mit spejlrefleks kamera. Det er nogle fantastisk flotte foto hun får taget.
Foto taget af Tenna
Besøg endelig hendes blog og læg gerne en kommentar, det tror jeg hun vil syntes er dejligt......

mandag, november 29, 2010

Udenfor vinduerne

2 kommentarer til mine indlæg
hænger store istapper ned som gardiner - smukt syn når solen skinner på tapperne...


De er kommet i løbet af de sidste dage og får også lov at hænge der foran vinduerne..



Vi er heldigvis ikke sneet inden denne gang, Bent måtte en tur ud med traktoren til morgen, da vejen var føget til med sne. Men siden da har vinden lagt sig lidt...og der er ikke kommet mere sne.


En smuk vinter-mandag på landet........


lørdag, november 27, 2010

Dejligt besøg

2 kommentarer til mine indlæg
Telefonen ringede og Tenna var i den anden ende "mor er du hjemme, så kommer jeg om lidt" derefter latter.......
Da jeg tidligere på dagen havde kørt hende til rideskolen - havde jeg en mistanke om hvad der ventede og ganske rigtigt......se hvad der dukkede op i det fjerne.

4 rytter på deres heste......


her kommer de ridende på vejen - selvom vejen ikke er til at se for alt den sne...


Tenna ses anden yderst til højre - på sin pony Sunshine....



Pigerne syntes det er sjovt at komme på besøg og når man tænker på der er omkring 4 km, så er det meget godt. De skal jo tilbage igen......

eneste ulempe er at hestene får sneklumper under skoene - lige som da man var barn og havde træsko på, der satte sig alttid store sneklumper inden under så man gik højere og højere......

Tenna var vaks og havde redskab med i lommen, så alle 4 fik renset for sne - inden turen gik retur til rideskolen.
Der blev lige delt tørre vanter ud og snebolde - altså den med marcipan i midten og chokolade...

God sne-lørdag

lørdag, november 20, 2010

Hestemesse

0 kommentarer til mine indlæg
skal på hestemesse med Tenna og veninden i dag - er vel nok inviteret fordi så kan jeg jo betale, hvis der er noget som frister.....men det er helt ok med mig. Det skal nok blive en dejlig dag.


Det er første gang en sådan messe afholdes i Frederiksborg centeret og pigerne glæder sig :-) så vi skal nok bruge det meste af dagen på messen.
Jeg er jo ikke selv rytter, men syntes hesten er et dejligt dyr - Tenna bruger meget tid sammen med sin hest Sunshine, det er en sportsgren som tager meget tid - det er jo ikke kun ridning/træning.
Det kan til tider være hårdt arbejde, når der skal renses boks, fordres, hø og halm skal i tørvejr inden vinteren og selvfølgelig pleje af hesten og udstyr.

Nå, men nu tror jeg pigerne er ved at være klar.......

God lørdag til alle :-)

fredag, november 19, 2010

Følte mig engentlig snydt

2 kommentarer til mine indlæg
da her til morgen sad med kaffen, så morgen-tv og bladrede rundt i blog-land.......flere viste foto af snevejret og her var det lidt trist, gråt og vådt.
Men så.......pludselig var det snefnug uden for mine vinduer - dejligt.


Jeg "fløg" op af sofaen, skyndte mig at skift nattøjet ud og hentede kameraet, nu skulle jeg ud.....og se hvad det var blevet til på den tid...



Nu vil jeg gøre mig klar til at rydde op, rykke i nogle spindelvæv, pudse vinduerne indvendig osv., så hjemmet er klar til den forestående julemåned / julepynt.

Nøj - hvor jeg glæder mig til alt den hygge....

God snevejrs fredag til alle derude :-)



tirsdag, november 16, 2010

Lækkert nemt tilbehør

2 kommentarer til mine indlæg
Ovnstegte tomater


Lækkert tilbehør lavet af små tomater, vendt med salt, peber, frisk hvidløg hakket groft, olie, samt friske krydderurter her er brugt kviste timian og oregano
Det hele blandes/vendes og lægges i ovnfast fad, sættes i ovnen 15 minutter fx mens stegen hviler.

Ticon parken

0 kommentarer til mine indlæg
omkring Trankær slot på Langeland


Parken åbnede i starten af 90´erne Bent, jeg og børnene var en tur i parken i 1996, så der er jo sket en del siden - nogle af skulpturerne er forfaldet andre ikke. Men kunstnerne har forholdt sig til at naturens orden er uorden.....


selv slottets kunstfærdig skabte broer osv. forfalder......vi turde ikke gå ud på denne bro


rhodendendron så store at man ikke kunne kigge over - sikkert flotte i blomst.
 Nogle steder var der tydelige gangstier og andre ikke, men langs turen var de sjældne træer mærket og et lille skilt fortalte hvilket træ det var


hvordan mon de sten er kommet derop, undre Tenna sig over.........skulpturen "Trankær Vande" er skabt i 1998


ups - der må man ikke færdes Bent....


men lidt sjovt var det, skulpturen hedder "Mellem blodbøg og eg" fra 2001


ja der skal jo også være noget til at holde fårerne inde, vi fik da set dem senere inde på området


træsnit - mange havde ridset i de gamle træer.....


Trankær slot set fra parken - det er jo ret tydeligt med den markante røde farve


"Embla" skab i 2008 - meget flot, mønstret er brændt ind i de gamle udgåede træer


dette var det flotteste efter Tennas mening


til slut gennem en lige så rød låge som slottes mure.....


Greven har ikke åbnet slottet for besøgende......så vi tager hjem til sommerhuset