lørdag, oktober 05, 2013

Krims-krams og dyr til fryseren

Som lovet kommer her foto af loppe-indkøbene fra sidste weekend :-)


Denne vægt med navnet Karen - blev købt på vejen hjem om søndagen. Jeg havde set den dagen før under et bord på loppemarkedet og var ikke sikker på om den skulle købes - men kunne ikke få den ud af hovedet, så vi kørte forbi og den blev min for 50 kr. Ved ikke hvor gammel den er, men jeg syntes det var et godt køb - i Nordsjælland havde prisen nok meget en anden.

 Det blev også til et fad til samlingen, med lidt blåt i kanten - det har været i brug og er en god størrelse købt for en 50`er


Potten fandt vi udenfor, så jeg måtte tilbage og købe - 15 kr sagde manden på loppemarkedet og jeg protesterede ikke. Kan nok bruges til en blomst eller andet sjov.


7 glas med guldkant til min lille samling - så kan bordet blive fint til julen eller andre lejligheder. Ingen skår eller andet købt for 100 kr - ved ikke men jeg syntes det var rimeligt. Manden ville ellers have 20 kr stykket.....

 Så jeg syntes at det var fine loppefund til gode priser og manden på loppemarkedet var til at "handle" med. Her i Nordsjælland er priserne ikke i det leje og det er ikke altid man kan forhandle om prisen :0

Men se så hvad Bent kom hjem med i dag - dyrekød vores jæger havde skudt. Det er nu renset og langt på køl, det skal ifølge jægeren ligge et døgn mere inden fryseren.
Men dejligt til efterårets gæster, der var en forkølle og bagkølle, et stykke hals og ribben, sidst nævnte er godt til gryde eller simreret.






2 kommentarer:

Donald sagde ...

Det er nogle herlige fund! Jeg er lidt misunderlig over vægten, men på den anden side fylder den godt. Nu har jeg klaret mig med et målebæger i 25 år, så mon ikke det går et par år endnu :)

Men angående simreret: Det synes jeg ikke er lykkedes for mig. Man kan købe vildt hos Rema ("efterfølgeren" efter købmanden på Tisvildevej) og det er en vidunderlig kostvariation, men man skal virkelig tænke anderledes, når man laver det - ikke noget med "i en fart" :)

Gitte S sagde ...

Tak Donald - men vægten er nu mere ment som pynt :-))
Simreretter er gode og nemme - hvis du har en stegeso, så skær kødet i mindre stykker. Læg først et lag af grøntsager i bunden fx løg, gulerødder, porre osv. lige hvad du har lyst og køkkenet rummer. Så lægger du kødet på og evt. flåede tomater eller lidt bouillon hældes ved. Salt og peber skal der også til, måske lidt enebær til det vilde kød. På med låget og ind i ovnen ved fx 100 grader i 3 til 4 timer - men modstå fristelsen til at lette på låget. Når tiden er gået, tag stegesoen ud :-) Hvis du har lyst kan du tage kødet op hælde alt væde og grøntsags fyldet over i en gryde, blend og smag til og du har en skøn sovs.
Håber du får prøvet det i vinterens løb.
Hilsen Gitte