fredag, marts 23, 2012

Det var den fredag

Dagen er bare gået med mange gøremål - men sådan er nogle dage, for ikke at sige mange af mine dage. Det kan godt være jeg er hjemme hver dag pga. min allergi - langtidssygemeldt. Men der er nok at gøre alligevel.
Jeg er stadig ikke afklaret omkring min allergi og det den skaber af problemer omkring min jobsituation, men ting tager tid og jeg er vandt til at gøre noget ved problemerne når de opstår........nu er det til dels i andres "hænder" om hvordan og hvornår det hele kommer til at forløbe.
Glæder mig til der kommer lidt mere afklaring og om jeg kan/får lov til at følge min ønsker.


Tilbage til fredagens start som begyndte for mig kl.7 der bydes man af fuglesang og morgentåge, kunne allerede der fornemme at det ville blive en dejlig dag. Tenna fik lidt ekstra tid i sengen, skulle med klassen til København.


Må vist se at komme i haven og samle de blade som er kommet til siden efterårs "rengøringen", har også et staudebed som trænger til at blive rusket........


Jeg har iøvrigt planer for hele dagen og den bliver lang, for Tenna skal hentes kl. 2 i nat efter fest. Far kører ud og mor henter, det er ofte den fordeling - men pyt jeg vil hellere være sikker på hun kommer godt hjem :-) og ikke skal køre natbus eller lignende.


Formiddagen gik med en tur omkring omlasteren med affaldet som efterhånden var blevet til en del, fik da også fyldt bagagerummet. Efter det en tur forbi Netto, så skulle bilen vaskes, var heldig - ingen kø ved vaskehallen, så efter 10 min. var det min tur.

Eftermiddagen gik med arbejde i min studiegruppe om en opgave som skal afleveres mandag og den blev da også færdig.
Så var det hjem til Bent som efterhånden var sulten - kl. var vist også blevet 19.30, men heldigvis kunne vi varme rester fra i går, så var det sofaens tur og X-faktor. Nu skal jeg bare have de næste timer til at gå inden Tenna skal hentes.

Weekenden byder også på mange fornøjelser, men det bedste er at min familie er hjemme og vi søndag kan fejre Tennas 16 års fødselsdag (det blev hun den 22/3) med familie og venner.
God nat derude.


Ingen kommentarer: