onsdag, november 07, 2012

Butterdejssnegle og et dejligt møde

Der har ikke lige været plads til bloggen de sidste dage. Fredagen stod på indkøb, madlavning og skøn middag med gamle kollegaer :-)
 
Til mødet med gamle kollegaer skulle alle medbringe en ret til fælles madbuffet og egne drikkevarer. Vi var omkring 18 personer - nogle var desværre forhindret. Men hvor var det dejligt at mødes - kun ganske få er tilbage på afdelingen (Hillerød hospital) af en stor gruppe vi var for nogle år siden. Vi havde nogle fantastiske år sammen og et super godt samarbejde som gør at vi stadig mødes flere gange om året :-)
 
Med til den fælles buffet havde jeg butterdejs-snegle - det blev til to slags

 
Det er nemt at lave og skal blot varmes lidt inden serveringen. Denne slags er med en let røget smag.
 
Rul en plade butterdej ud på bordet.
Blend 100 g røget hellefisk, to håndfulde frisk skyllede spinatblade, et fed hvidløg og et nip salt.
Smør det hele på butterdejspladen og rul den sammen så det bliver en kort men tyk pølse. Skær med en skarp kniv ca. ½ cm tykke skiver og læg den på en bageplade med bagepapir.
Bages i ovenen ved 200 grader ca 15 min.
tag dem ud og lad dem køle let på en rist.
 
 
Til den anden slags smurte jeg butterdejspladerne med neutral fødeost og kom tyndtskivede rå porrer, rullede dejen som ved den første slags og skær i skiver. Bag disse som tidligere beskrevet.
Kommentar - pikantost kunne sikkert være godt :)
 
Ellers er dagene gået med alt muligt, mest inden for indendørssysler. Til morgen kørte jeg Tenna i skolen - hun plejer at tage bussen - og så gik turen forbi vaskehallen. Lige nu sidder jeg med en kop kaffe og computer, ser morgen-tv. Hamilton putter sig på skamlen ved mine fødder.
 

Dejlig dag til alle som kommer forbi :)

 
 
 
 
 

Ingen kommentarer: