tirsdag, juli 13, 2010

Aftentur

I går aftes kørte Tenna og jeg en tur til Hillerød. Vi ville ned og have en is og gå tur ved Frederiksborg Slot og i barokhaven.
Vejret var dejligt og det luftede lidt omkring slottet.

Isen blev købt på McDonald på vej ind til Hillerød. Tenna ville gerne have softice.

Det er ikke så tit vi går ved slottet - men det er jo et fantastisk flot bygningsværk.

Jeg står lige ved den gamle Møntport - tænk da jeg var ung og tog kørekort, kunne man køre gennem port-hullet. Der var en lyskurv på  begge sider, for der var kun plads til en bil af gangen.
Men pga. rystelser fra biltrafikken blev der spærret af, så i dag er der ikke adgang i bil.

Det er nogle år siden vi sidst besøgte Barokhaven, flot er den. Der går sikkert flere gartnere rundt og klipper i planterne og vander hver dag.
Haven er fordelt på 4 terrasser med kaskadespringvandet som midterakse.

I beddene omkring de kongelige monogrammer var der plantet stauder og ved hver stod et lille navneskilt med både det danske og latinske navn.

Imponerende syn ikke sandt ?

Det er nu også betagende med kaskade springvandet som løber ned gennem haven. Jeg kunne forestille mig at nogle vil føle sig fristet til at dyppe tæerne her i sommervarmen.......

På den anden side af vejen som fører til Frederiksborg Slot ligger Badestueslottet ved Badestuedammen. Det lille Badestueslot bliver vist kun brugt af kongefamilien til jagtfrokost en sjælden gang. I gamle dage blev det brugt af kongen til bad og hvile efter jagt.
 
Prinsessen skulle selvfølgelig lige prøve om der var nogen hjemme på Badestueslottet - men prinsen var ikke hjemme..........

Andemor med sine 4 ællinger havde lagt sig til at sove.
Det var også på tide at vi skulle hjem for vejret ændredes pludselig.

Det begyndte at regne og i det fjerne kunne vi høre torden. Men sikke en dejlig aftentur vi to piger havde.

1 kommentar:

Min hverdag som pensionist sagde ...

Hvilken dejligt tur....og sikke nogle flotte billeder ;o)