onsdag, juli 21, 2010

Bagedag

Tenna havde en veninde på besøg forleden dag og der var stor aktivitet i køkkenet. Det var den store bagedag.......pigerne havde indtaget køkkenet hele dagen omtrent.

Betingelsen var at de selv skulle rydde op (det glemte de sidste gang) og jeg må sige at der var ryddet, da de var færdige.
Og kagen smagte dejligt, så det må de godt gøre igen en anden gang.

Mit kamera blev under alt køkken postyret brugt flittigt, musikken flød højt ud fra tv´et og pigerne fjollede rundt.

Jeg valgte at blive ude af køkkenet, men kunne høre dem sludre, grine og fjolle. Det er så dejligt med alt det liv i huset.
Lige siden de var helt små, har de altid fjollet og grint meget sammen.

Når jeg tænker over det, har køkkenet altid haft stor tiltrænkningkraft på begge piger. Der skulle altid laves et eller andet, som indbefattede noget spiseligt.

Jeg har lånt lidt af de 587 billeder som de tog med mit kamera denne bagedag.......

Her ses resultatet af alt fjolleriet. Jeg lægger opskriften i et andet indlæg, da deres billeder ellers kommer til at fylde for meget.

Ingen kommentarer: