Så skal fridagen bruges på firmaets regnskab, så det kan blive klar til revisoren. Midt i det hele kom posten med ugeaviserne og Magasinet fra Jeanne d´Arc Living. Så mon ikke der kan afsættes lidt tid til at gennemse dette.
Jeg glæder mig altid til dette magasin – der er mange sider med inspiration. Dejligt at fordybe sig og drømme om hvordan det skal/kunne være !
Nå, men først regnskab og så bliver der masser af tid til magasinet.
Jeg har i formiddags også været en tur i køkkenhaven, for vi har stadig lidt gulerødder, porrer og persille. Jeg har taget et stykke oksekød fra fryseren, så i aften skal vi have suppe. Det kan simre mens jeg arbejder med regnskabet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar