søndag, november 29, 2009

1. søndag i advent

Så er den week-end næsten forbi. Det har været en hektisk “en”. Fredag var jeg med Sanne til Open Night i Hillerød, lørdag var vi til fødselsdags-brunch hos Christine og jeg var i aftenvagt.

I dag søndag har jeg malet loftet færdigt i garagen. Inden da var det tid til at lave adventskrans og sætte lyskæde på juletræet som står ude på gårdspladsen. Se børnene pakke adventsgaver op.

IMG_1753Jeg havde ellers købt  et lys med tal for hver advent. Men det blev kasseret af resten af familien. Det skal være en krans som det plejer. Så derfor var jeg ude og købe krans, lys osv. i torsdags.

Så nu har første lys brændt mens vi så forbrydelsen. Derefter havde Nick film vi skulle se, da jeg ikke nåede at komme i biografen og se “Pigen der legede med ilden”. Dejlig aften på sofaen med familien, mine fødder trængte også til hvile. Det er som om min gigt i knæene er flyttet ned til fødderne. Men det er jo nok også fordi jeg står meget på stige når jeg maler.

Da jeg skulle lægge billeder ind af adventskransen, var der nogle som jeg ikke havde taget. Jeg tror Tenna har leget lidt med kameraet. Her er hvad jeg fandt, de er ganske flotte.

svampeDe er taget i torsdags og er vist fra haven. Jeg har nemlig set disse svampe i græsplænen.

Ingen kommentarer: