Jeg vil lige dele denne opskrift på likør med Jer derude – fandt opskriften i et blad i sommers. Den smager helt vidunderligt. Vi har budt af likøren i julen til gæster og juleaften fik vi den til ris álamanden (ingen af os er vilde med kirsebærvin)
1 kg modne hindbær – andre bær kan sikkert bruges. Friske eller frosne det er underordnet.
750 gr sukker – kan evt mindskes lidt
7½ dl vinsprit – jeg købte en billig vodka i Netto
Bærrene skal være renset og drysses ned i et stort henkogningsglas med sukkeret.
Vinspritten hældes over dem, og glasset lukkes omhyggeligt som til henkogning. Så stilles det hen i 3 – 4 uger, hvor det af og til rystes godt, så sukkeret bliver helt opløst i saftspritten.
Efter 3 –4 uger åbnes glasset og likøren sies fra gennem et klæde. Fyldes på rene flasker (med patentlåg). Det lagres indtil brug.
Hindbærkvaset kan opbevares i tæt tillukkede glas til brug i kager eller som tilbehør til fx is.
p.s. jeg fik ca 2 flasker ud af denne portion
Ingen kommentarer:
Send en kommentar