torsdag, januar 03, 2013

Ingen fisk tak.....

Nytårsaften var vi sammen med vores dejlige venner gennem mange år og jeg skulle medbringe forret og lidt chips til aftenen.
"Men ikke noget med fisk" var venindens kommentar ....... så var det bare med at lægge hovedet i blød - for det havde jeg aldrig prøvet før. Men efter en tur rundt på nettet for at finde inspiration, blev det til denne lette lækre ret.
Fik desværre ikke taget noget billed - men retten er nem at forbrede og kan gøres på forhånd........
 

Svinemørbrad på salatbund

 
Røget svinemørbrad 3-4 skiver til hver alt efter tykkelsen på skiverne, mine var så tynde jeg kunne skære med en skarp kniv.
Jeg havde skåret dem og lagt i plastbeholder, med mellemlægspapir mellem hver lag.
Salat - valgte jeg ruccola og romaine, men andet kan også bruges. Salaterne blev skyllet og romaine snittet i fine strimler.
Forårsløg antal - alt efter smag. Renses og skæres på skrå i smalle skiver.
Revet ost - jeg valgte Emmentaler, men vælg den som du syntes passer bedst til din smag.
Grov bagét - skæres i 1 cm tynde skiver, dryppes med olivenolie.
Dressing laves af olivenolie og citronsaft, smagt til med salt og peber. Kan evt. rystes sammen i lille flaske.
Salat og forårsløg anrettes på tallerken, dryppes med dressingen.
Mørbrad skiver 3-4 stk anrettes på salaten og der drysses med revet ost.
Brøddet sættes i oven det det er sprødt og lægges ved hver tallerken.
 
Dejligt alternativ til forret med fisk - alle syntes den smagte lækkert :-)
 

God fornøjelse.

Ingen kommentarer: