Da regnen var stilnet af i går aftes gik jeg en tur. Skulle rundt og nyde roen, samt have frisk luft. Det havde stået på rengøring/oprydning. Og en velfortjent middagslur efter festen forleden.
Når man kommer ud af landsbyen, drejer man til venstre over for “snegleskoven”, vejen man kører på er smal og bilerne skal køre i rabatten for at passere hinanden. Denne vej fører til vores gård/hjem.
På fotoet kan vores grusvej ses til højre, men hvis man forsætter lige ud over den lille bakketop, starter grusvejen (som vist nok er var eneste i det gamle Frederiksborg Amt) som er offentlig vej. Den ender ikke blindt. Nogle kalder også denne vej “sprit-ruten” eller “5 tons vejen” for det er tilladt med store biler hvorfor mon når man tænker på hvor lille den er!
Nå, men vi er ikke så mange på vejen faktisk kun 3 gårde og 2 huse, der er ingen der ligger tæt som i villakvarterne. Vi har mindst 500 m til nærmeste nabo/genbo.
Gården der ligger lige over for os, har hesteopdræt af fuldblodsheste (hedder det vist), men alle var inde da jeg gik tur i går. Her et lille kig ind til gården.
Gården som ligger ved siden af os har masser af får, de har en gårdbutik med salg af uld, får/lammekød og meget andet. Når vi er i vores have kan vi høre fårerne og lige nu i foråret også de små lam.
Det er dog ikke naboens får der ses her på fotoet, men et fårhold som nogle hyrdehunde-ejere har gående på lejet jord. Der trænes med får og hunde, det er vældigt sjovt at se hundende “løbe” efter fårerne.
Der er kommet 10 små sorte lam i år.
Når vi er ude, kan vi hele dagen høre Nattergalens sang og jeg plejer at sige “jeg kan godt forstå Kejseren ville eje denne fugl” den kan fløjte så det er en sand fryd og den er ligeglad med vejret eller tid på døgnet for den sags skyld. Når vi går i seng har vi altid vinduet åbent og så falder vi i søvn til Nattergale-sang…………..
Den ene af Nattergalenei området bor i dette lille krat med træer og et lillebitte vandhul, hvis træerne ikke var der kunne man se vores gård lige bagved.
Den sidste genbo tæt på os har for få år siden revet en faldfærdig ejendom ned og bygget et stort rødt træhus i svensk stil. På fotoet ses dog de få bygninger som blev bevaret og istandsat.
Når man drejer ned på vores lille vej til gården, får et lille kig ud over landskabet og grus-vejen som snor sig videre ud, der er kun marker på denne strækning.
Det var en lille tur i området hvor vi bor – det dejligste sted overhovedet syntes vi……..
1 kommentar:
Ja Gitte jeg syntes jo også at jeg bor på det dejligste sted på jord. Vi bor 800 m ude på en lukket vej med 2 naboer lidt længere ude end os.
Jeg glæder mig til at høre nattergalen i pinsen. Den plejer at synge for os om morgenen, når vi ligger i vores telte og prøver at sove lidt længere. :-))
Send en kommentar