Men vores pæretræ taber frugt i disse dage. Så Bent havde samlet en hel masse pærer.
De gamle skulle bruges til noget så jeg fik lavet
Pærechutney med løg og figner
1 løg i tynde både
½ finthakket rød chili
500 g modne pærer skåret i både
100 g figner skåret i strimler
saft af en usprøjtet appelsin
200 g rørsukker
1 dl æblecidereddike
maldon-salt og friskkværnet peber
Alle ingredienser gøres klar og kommes i en gryde. Lad chutneyen simre ved svag varme i 20 – 30 min.. Hæld den på skoldede glas og luk med det samme.
Der blev ud af en dobbeltportion disse 2 glas.
Der var det lifligste duft i køkkenet og jeg glæder mig til det skal prøvesmages….
Ingen kommentarer:
Send en kommentar