Lørdag bliver dagen hvor vi får flere hold gæster. Tennas voksne kusine Mette og kæreste kommer om formiddagen, der skal tages mål og planlægges. Mette har lovet at hun nok skal sy Tennas konfirmationkjole.
Om aftenen skal vi have gæster til middag, vores camping-venner. De er til masser af rødvin, krydret god mad og hygge. Så det bliver en dejlig aften.
Jeg har lavet en Hvidløgs-pesto
Køb et lille glas hvidløg i olie.
Hæld det i blender eller lignende, sammen med lidt af olien.
Kom yderligere 4 friske fed hvidløg og
et stort bundt persille i og blend eller hak det fint.
Tilsæt lidt mere olie hvis det virker tørt.
Til sidst smag til med salt og peber.
Opbevares i køleskab indtil det skal på bordet eller det er spist.
Er iøvrigt også godt til sommerens grill-mad.
Det smager vidunderligt til at komme på brød, dyppe kartoflerne i osv. Men det skal være hvidløgs hungerende gæster, som vores lørdagsgæster.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar