onsdag, februar 24, 2010

Sjældent besøg i haven

FasanDet er meget sjældent at fasankokken kommer i haven, den holder sig normalt på marken eller imellem træerne ved indkørslen.

Men Bent så ham for første gang i går. Han er nok sulten og fandt ud af at småfuglene kan dele lidt af brød og kerner som lander på jorden under træerne med ham.

Nysgerrig fasanNysgerrig er han også, han kommer helt op til udestuen hvor han går og kigger ind af ruderne.

Vi har andre besøgende. Solsorterne er helt vild med de gamle æble som vi lægger på jorden i haven. Nogle dage er de så ivrig at æblestykker flyver rundt i luften omkring dem.

Spætten kommer også på besøg, så hænger den der under kuglerne og hakker løs. Men den er meget sky, så hvis den ser vi går forbi vinduerne inde i huset  flyver den igen. Nogle gange kan vi ubemærket sidde og kigge på den.

Ellers er der de små fugle som er meget trofaste gæster i haven, bare der er foder nok. I går fik vi en steg og i dag vil jeg hænge “benene” op i træerne, så det bliver nok populært.

Der kommer også krager og skader, men dem så vi helst blev væk. Men de er jo også sultne og alle skal vel have lidt.

De værste besøgende er vores vildkatte -  de blive fristet af al den gode steg der rumsterer ved fodder-pladsen, har ikke set nogen kat fange noget steg endnu….

Foderpladsen 2009Foderpladsen midt i haven – billedet er fra december 2009 før vi fik sne.

Ingen kommentarer: