torsdag, februar 18, 2010

Snekørsel

Sikke et vejr det var ved arbejdstidsophør – sne faldt tæt fra himlen da jeg kom ud på gaden. Op på parkeringspladsen, starte bilen og skrabe sne – sne – sne……

Så et smut forbi Super Best lige bag Hospitalet, der er vel 500 m. Det var så glat at jeg var lige ved at tage en ekstra tur om mig selv, da jeg nåede ud i rundkørslen.

Ind og handle, da jeg efter kort tid måske 20 min. kom ud igen, kunne jeg starte med at skrabe bilen fri for sne igen……….og så var det bare at se at liste hjem. Tenna blev hentet på vejen, hun var nemlig på rideskolen. Så hun blev lidt øv at hun allerede skulle hjem.

Vel hjemme efter en køretur i sneglefart (kørte vel 40 km/t hvor man normalt må køre 80 km/t) havde Bent lavet kaffe, det duftede dejligt da jeg/vi kom inden for i varmen. De få varer i posen blev sat på plads og en buket sat i vand. Dejligt med lidt friske blomster, jeg er ved at længes efter foråret som alle andre.

Torsdags-buket  Torsdags-buket

Håber vejene er snefri i morgen, når turen atter går til Hillerød.

God torsdag aften til alle der kigger forbi.

 

Ingen kommentarer: