torsdag, april 15, 2010

Uden forbindelse

Det sidste stykke tid har vi haft dårlig telefonforbindelse og internettet blev lidt langsommere, somme tider blev vi smidt af.

Men så forleden var der helt “dødt” ingen klartone på linien og intet internet. Straks ringede jeg til TDC for at fejlmelde, det var med nogen skepsis jeg tastede nummeret, for som regel skal man vente længe i kø. Men denne dag var der hurtig forbindelse, en sød ung fyr i den anden ende var hurtig til at måle linien igennem for at konstatere at der skulle teknikker ud.

Men som han oplyste der ligger en særaftale, vi betaler nemlig for at få hurtig hjælp ved problemer. Så han meddelte at næste dag ville en teknikker komme og finde fejlen på linien.

Fejlen var denne lille fyrmosegris

en  mosegris – hvis gang i jorden havde krydset TDC ´s kabel i vores vej. Det er ikke første gang, sidste år var det også galt, mon det var den samme mosegris som var i gang med forårsrengøringen ?????

Men nu er skaden udbedret og vi er på igen – men stor ros til TDC for hurtig og venlig betjening.

Ingen kommentarer: