Så er starten gået på rhododendron-beddets farveorgie. Hvert år spinger de ud med en sådan itensitet at man bliver helt overvældte. Farverne er i de røde/lilla nuancer, efterhånden er planterne 5 år gamle. Desværre har vi mistet 2 planter, men nye kan da heldigvis købes. Herunder er starten, skal nok vise flere foto efterhånden som der kommer flere farver på.
Farver er der også i bunden af haven hvor jeg i efteråret plantede tulipanløg og ude mellem træerne. Tulipanen er min favorit og helst i lilla nuancer, det har det nu altid været. Desværre så føler jeg mig lidt snydt, da jeg købte løgene var det bestemte farver jeg gik efter, men se det er ikke til at regne med. Næste gang kører jeg på planteskolen……
På min tur rundt i haven i dag kom jeg selvfølgelig forbi tørrepladsen. Tennas gamacher til hesten blev vasket i går og hænger nu der til hun får taget dem ned og rullet sammen.
Jeg er også begyndt at hækle tæppe igen – på min vej rundt i cyberspace blev jeg inspireret til et tæppe. Da jeg var i Kvickly i går købte jeg lidt mere garn. Der var 30 % på mange af deres varer fordi de er ved at lukke foretningen. Det kan være jeg skal afsted igen, måske er der mere rabat i næste uge ?
Alle farverne er ikke valgt endnu, men mon ikke der ligger lidt i gemmerne som også kan bruges ! Tæppet hækles ud fra en firkant, så nu skal jeg bare på række-mønster jagt. Men det her er starten, jeg tror det bliver sjovt at lave. Der skal nok komme foto efterhånden som tæppet øges.
Resten af dagen og aftenen kommer til at foregå i hvidt – jeg skal nemlig på job…………
1 kommentar:
Eiij hvor ser det spændende ud Gitte, jeg glæder mig til at se mere. :-))
Send en kommentar