Endelig fridag efter en lang arbejds-weekend.
Jeg syntes det har været en trist grå dag (altså vejret). Men da jeg skulle køre for svigermor først på eftermiddagen, var det ikke så meget tid til at få startet med malerarbejdet jeg mangler i garagen. Men heldigvis har jeg fri endnu 2 dage.
Så formiddagen gik med morgen-tv, let oprydning, tøjvask og finde ud af hvad vi skulle have at spise til aften. Da jeg sad med Netto reklamen, fik jeg en ide. Svensk pølseret, det er let at tilberede og smager fint på en grå mandag.
Opskriften har jeg fra min allerførste kogebog, som jeg fik af min mor da jeg skulle flytte hjemmefra.
Den er efterhånden brugt en del – men jeg har set at den stadig kan købes i nyere udgave. Har overvejet om ikke jeg skulle forære mine børn en den dag de flytte hjemmefra.
Her får du opskriften på
Svensk Pølseret
2 dl finthakket løg 20 g margarine 6-8 røde pølser
½ tsk mild paprika 3/4 kg kogte kolde kartofler 1½-2 dl mælk
1 lille dåse koncentreret tomatpure salt og peber evt. purløg
Pil løg og hak det fint. Skær pølserne i skiver evt. på skrå. Brug fedtstoffet let i en tykbundet gryde og svits løgene til de er klare og gyldne. Tilsæt pølser og paprika, svits det med. Dæmp varmen. Tilsæt kartoffelskiverne, hæld tomatpure og mælk i gryden. Bland alt. Tilsæt salt og peber. Lad retten småkoge 5 – 10 min. til den har en let tyk konsistens. Drys evt purløg over inden servering.
2 kommentarer:
Uhm Svensk pølseret, det smager herligt. Vi tænkte på det forleden dag, men det blev kun ved tanken.
Den kogebog har jeg også, og den er flittigt brugt her i huset.
God idé med at give børnene sådan en. Måske Peter skal ha' den i føs'dagsgave.
Knus Lise
Ja Lise - jeg har haft stor glæde af den bog. Køb du bare en til Peter.
Knus Gitte
Send en kommentar