onsdag, juni 30, 2010

Onsdags-sysler

Nu har jeg fri i 2 dage - dejligt. Mit første punkt på dagen var at vækkeuret ikke kaldte tideligt, jeg sov lige til 8.30, det er bare skønt.
Så var det op til friskbrygget kaffe - Bent havde sat en hel termokande med kaffe til mig på køkkenbordet, så lidt morgen-TV og fik hæklet meget lidt på veninde-tæppet.

Det bliver ikke til så meget på håndarbejdsfronten lige for tiden, det er gøremålene udendørs der bliver brugt flest kræfter på.

Nu har vaskemaskinen kørt nogle timer med sønnens sengetøj og dyner, håber det når at blive tørt til han skal i seng.

Dynen (dobbeltdyne) må i tørretumbleren af 2 omgange, den kan heldigvis deles i to - der var ikke plads ellers.
Ellers er dagen indtil nu brugt på at vande blomster, læse ugeavis og begynde på regnskabet for firmaet. Fik også sat solsejlet op og strammet havestolene. Så det er ikke fordi jeg har gået og drevet den af, men det har været i et roligt tempo.

Jeg vil fortsætte dagen i et roligt tempo og nyde at jeg også har hele dagen i morgen, for fredag starter en arbejds week-end med aftenvagter fra 15 til 23.30. Gruer allerede for varmen, hvis det bliver 30 grader som vejrfolkene har talt om i ugens løb.

Ingen kommentarer: