tirsdag, marts 16, 2010

Stille dage

Der sker ikke så meget i disse dage. Var på job lørdag, da en af mine kollegaer havde brug for at holde fri. I sidste uge startede 4 nye ssa-elever i afdeligen, så jeg har haft travlt med at introducere dem.

Søndag blev en stille dag, jeg var lige en tur ude og se hvordan haven havde det efter at sneen næsten er frosvundet. Uh-ha det er dejligt det er begyndt at røre på sig derude.

Å-løbÅen som løber i skellet er fyldt godt op med vand, det er sikkert meget smelte vand fra sneen.

Å-løbJeg syntes faktisk at det ser lidt trist ud – græsset er brunt/gråt og alt er mast efter alt den sne. Der ligger stadig lidt rester hist og pist.

Men det er rart at tænke på at i jorden er der et mylder på vej af alt det grønne og inden længe er alt det brun/grå erstattet !

Så til noget andet…… 

I dag havde Tenna og jeg en aftale med kusine Mette. Vi skulle mødes på Nørreport station og derefter gik turen først på café, derefter var vi ude og shoppe stof til Tennas konfirmationskjole. Resten af dagen blev brugt på Strøget.

Det var dejligt at dagen bød på solskin. Alle omkring os virkede glade og folk på gaden var afslappede, nogle af fortovs caférnes gæster sad ude pakket i tæpper. Dørerne til flere af forretningerne stod åbne.

Det har været en dejlig dag – min datters allerførste strøgtur. Men sikkert ikke den sidste.

 

Ingen kommentarer: