lørdag, april 28, 2012

God start på weekenden

Dejligt at stå op til en stille lørdag, uden de store gøremål og vækkeurets kalden :-) Tenna og Nick er taget afsted for at passe hver deres job. Så det er kun os to "gamle" som hygger med morgenkaffen foran TV og "Weekend Weekend".


Nej, vi spiser ikke slik, men skålene er fyldt og lur mig om ikke de er tomme inden weeekenden er slut......
Mine planer om at skulle i haven er udskudt lidt - det regner. Græsset trænger i den grad til at blive slået og jeg havde tænkt at nu må jeg til at lære maskinen at kende - det plejer at være Nick eller Bents job. Men da Nick ikke er så stabil og Bent laver andre ting, vil jeg se om ikke det er noget jeg kunne gøre.

Vi har opsamler på græsslåmaskinen, så kan bladene fra bøgehækken komme samme vej som græsset. Nå, men måske senere eller i morgen.


I går fredag var Bent og jeg en tur i Hillerød til Spring Night, de fleste butikker havde åbent til 22 - det blev kun til indkøb for Tenna og Nick.
Det var skønt vejr og vi gik en dejlig tur gennem byen, spiste bøf og på vejen hjem, bestilte vi friskbrygget kaffe over telefonen (Nick var hjemme).

Skøn lørdag til alle



Ingen kommentarer: