søndag, april 29, 2012

Lørdagen gik og søndag oprandt.........

Lørdag fik vi da lavet lidt, inden der kom gæster til kaffe - de medbragte en dejlig jordbærtærte. Dejligt hyggeligt selskab, der blev også tid til at skifte til sommerdæk på gæsternes biler :-)
 Eftermiddagen bød på tørvejr, så vi gik i gang med at fjerne grantiskærver og kantfliser i bedet ved den gamle terrasse. Det hele skal være plant og i niveau til den nye terrasse, som forhåbentlig snart skal laves :-)


Denne nye terrasse skal ende med at hænge sammen med resten af vores projekt - en stor terrasse omkring udestuen.
Desuden skal det sidste af facaden gøres færdig - der skal pudses over vinduet og males. Det bliver dejligt når vi er færdige, for lige nu er det ikke så kønt :-)


Det var faktisk med vilje at vi ikke gjorde den færdig sidste år - for da vi renoverede vores stue skulle vi af med masser af byggeaffald og det skulle transporteres ud af huset. Alt blev kørt væk i trillebør eller kastet ud gennem vinduerne, så det var mest praktisk at vente. 

 Nu vil jeg sætte kaffe over til endnu et vennepar som også skal have skiftet til sommerdæk på bilerne ........ men i dag er der ikke jordbærtærte, så jeg tror jeg finder noget til kaffen i slikskabet for lidt sødt skal der da være :-)

Sød og dejlig søndag til Jer alle

Ingen kommentarer: