mandag, januar 18, 2010

Stille mandag eftermiddag

Efter en week-end hvor alle var hjemme mere eller mindre “friske”, så var det dejligt at få huset for sig selv. Men først skulle køleskabet fyldes – det var gabende tomt. Selv viktualie-skabet var tømt for te, sukker, mel, gryn osv.

Luftes ud trængte der også til. Så jeg åbnede nogle vinduer, tog varmt tøj på og så gik jeg en tur, for jeg trængte vist også til luft.

Der var kommet lidt sne i nat, som det kan ses på billederne.

kig til stalden fra marken        laden og gavlen af stalden

Men det jeg skulle ud for at kigge efter var fisk, ja i det ene af vores vandhuller/søer er der hul i isen og der holder fiskene til.

søen

For snart 5 – 6 år siden satte Nick og Mads (barndomsven) skaller ud i søen, men vi troede ikke der var nogen der havde overlevet. Men for ca 1 uge siden kom Tenna og sagde at hun havde hørt noget sært. Det boblede i vandet og et område var isfrit. Hun havde også set nogle fisk.

isfrit    død skalle

Søen er ellers helt frosset til, undtagen her under nogle grene, der var en der ikke klarede det. De er godt nok ikke særligt store, men de formår alligevel at holde det isfrit.

Der var mange spor efter kattene og vi har da også set hejren i nærheden.

Ingen kommentarer: